Robot løser ensformige opgaver i salgsafdeling i NRGi

Energiselskab satser på kunstig intelligens.
26. AUG 2019 13.19

For landets fjerdestørste energiselskab, NRGi, har implementeringen af robotter vist sig som en stor fordel for både virksomheden og medarbejderne, der i dag oplever en øget effektivitet i arbejdsdagen og bedre tid til at fokusere på kunderne, oplyser selskabet.

Med robotten Roberta, har NRGi Elsalgs kundeserviceafdeling formået at spare op mod 800 arbejdstimer om ugen, hvilket betyder, at medarbejderne i stedet kan bruge deres tid på mere komplekse opgaver samt rådgivning af kunder.  

- Siden vores kundeserviceafdeling har fået sin egen robot, er teamet blevet uddannet og certificeret i at bruge den, hvilket betyder, at Roberta, som vi kalder robotten, i dag kan klare langt flere opgaver. Først og fremmest hjælper den til at løse ensformige opgaver hurtigere, end vi ellers kan løse dem. Men det handler i lige så høj grad om at frigøre nogle resurser, så medarbejdernes kompetencer bruges bedst muligt, forklarer Lene Krakau, direktør for kundeservice hos NRGi Elsalg.  

Hun forklarer desuden, at Roberta også arbejder uden for normal arbejdstid, i weekender og aftener, og løser alt fra it og ad hoc-opgaver til opsætnings- og driftsopgaver, der optimerer afdelingens arbejde.

Robotten Roberta er dog ikke en fysisk robot med egen kontorplads i teamet. Den fungerer derimod som en intelligent software, der arbejder på skærmen uden fysisk tilstedeværelse. Og det betyder blandt andet at arbejde, der tager en almindelig medarbejder en time, kan klares på ca. et minut.

 - Udover at være ekstremt tidsoptimerende er Roberta udviklet til at kende sine egne begrænsninger og sortere de komplekse opgaver fra. Det betyder, at den kun hjælper med opgaver, der kræver lange og ensformige processer, så medarbejderne i stedet kan fokusere på de ting, der kræver en større forståelse for virksomheden og den enkelte sag, siger Lene Krakau.  

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev