Chef for arbejdsmarked og borgerservice i Struer fratrådt

KORT NYT21. AUG 2019 15.08

STRUER: Anette Jul Mortensen, der har været en del af Struer Kommunes koncernledelse i tre år, først som centerchef for Infocenter og senere for Arbejdsmarked og Borgerservice, har indgået en fratrædelsesaftale med kommunen. Chalotte Nedergaard Nielsen, som hidtil har været leder for Borgerservice, Ydelse og Administration, er konstitueret centerchef, indtil en ny chef er på plads. Det oplyser kommunen.

Anette Jul Mortensen overtog ledelsen af centret i september 2018 i forbindelse med en rokade i kommunens centerstruktur, hvor Borgerservice blev lagt administrativt sammen med Center for Arbejdsmarked – i daglig tale ofte kaldet Jobcenter – mens Infocenter blev til Kultur, Fritid og Lokalområder med et øget fokus på samarbejde med lokalsamfundet.

Det er derfor to af kommunens centrale områder for velfærd og drift med omkring 75 medarbejdere, der skal have ny leder. Center for Arbejdsmarked og Borgerservice står foran en indflytning på Peter Bangs Vej i et fælles, tværfagligt hus sammen med fire andre af kommunens traditionelle kernevelfærdsområder – Skoler og Dagtilbud, Handicap, Social og Psykiatri, Børn og Familie samt Sundhed og Omsorg.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt