Datacentrene sluger energi svarende til to havvindparker

Greenpeace ønsker sikkerhed for, at datacentrene selv sørger for enten at finansiere eller bygge ny vedvarende energi. Dansk Energi vil undgå 'elkunde-racisme'.
14. JUN 2019 13.50
TEMA: Folkemøde

BORNHOLM: At de nye store datacentre på vej i Danmark kommer til at bruge energi, der svarer til to havvindmølleparker, var bagtæppet for en varm debat på Folkemødets anden dag.

Og i den forbindelse ønsker Greenpeace sikkerhed for, at datacentrene selv sørger for enten at finansiere eller bygge ny vedvarende energi, som udtrykt af klimapolitisk leder Jens Mattias Clausen:

- Både Google, Facebook og Apple, som alle er på vej med datacentre i Danmark, har lovet, at de selv vil sørge for at etablere energiforsyning med vedvarende energi. Og det må vi som udgangspunkt gå ud fra, at de gør.

At 'de store datacentre stjæler den gode, danske grønne energi, der ellers kunne bruges til grøn omstilling i Danmark', har været en del af fortællingen om it-giganternes ankomst.

Og modargumentet - fra blandt andre Dansk Energi - lyder, at hvis ikke Danmark huser disse centre og fodrer dem med CO2-neutral energi – så vil de havne i lande, hvor man ikke i 2030 kan levere 100 pct. vedvarende elektricitet.

Tina Schou, næstformand i Datacenter Industrien, erkendte, at centrene er storeenergislugere, men mente samtidig, at det må gælde om at få det bedste ud af situationen, at centrene genererer store investeringer i følgeindustri - og at 'vi i Danmark jo er dygtige til grøn energi'.

'Ens betingelser'
Adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard understregede sine pointer med at kalde det 'elkunde-racisme', hvis lovgiverne begynder at forpligte lige præcis datacentrene til selv at skulle levere den energi, de forbruger:

- Hvad så med Birns Jernstøberi i Holstebro, der også forbruger store mængder energi, hvorfor skal de ikke også mødes med det samme krav? Der må være ens betingelser.

Professor ved Københavns Universitet og medlem af Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen vurderede, at der alt i alt bliver tale om en merudgift på 400 mio. kr. for at kunne levere den ekstra strøm, der skal til. Og om det så ender med at blive staten eller datacentrene, der skal betale, er endnu for tidligt at sige - og vil afhænge af eventuel statslig regulering.

Lars Aagaard appellerede afslutningvis til forbrugerne, der fx streamer film på nettet, med at stille krav til it-selskaberne på samme måde, som man spørger, hvad der er i madvarer og andre produkter: Hvordan producerer I jeres energi? Det vil være den mest effektive måde at få dem til at producere grønt.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt