Nyvalgt MF overvejer kort orlov i Odense byråd

KORT NYT7. JUN 2019 12.19
TEMA: FV19

ODENSE: 33-årige Marlene Ambo-Rasmussen (V) er et af de nyvalgte folketingsmedlemmer - og er samtidig repræsenteret i byrådet i Odense, hvor hun kom ind efter KV17 og også vil fortsætte. Det kan dog komme på tale, at hun i en kortere periode søger orlov fra byrådet for at komme ordentligt ind i sagerne på Christiansborg, men opgive byrådsarbejdet vil hun ikke.

- Folk har valgt mig til Odense Byråd og det er også et spændende arbejde, og så længe, mine børn og min bedre halvdel er i Odense, fortsætter jeg. Det er godt at koble de to ting, og det er vigtigt, nogle i Folketinget også har føling med vores kommunalbestyrelser og byråd, siger hun til Fyens Stiftstidende.

- Fordelen ved at have små børn er, at de går tidligt i seng. Jeg sidder i forvejen og nørder politik om aftenen. Nu kan jeg så være med helt inde i maskinrummet og bestemme og beslutte, og få nogle gode ting ud af det, forklarer Marlene Ambo-Rasmussen.  

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev