Flere ældre og anlægsefterslæb belaster kommunernes økonomi

De kommunale regnskabstal for 2018 viser, at kommunerne er pressede, både når det handler om at sikre kernevelfærden og at skabe rammerne for moderne og god velfærd. Og udfordringen bliver yderligere forstærket de kommende år, når antallet af plejekrævende ældre vokser.
 
Danmarks Statistik offentliggjorde i dag, torsdag, kommunernes endelige regnskabstal for 2018. Tallene viser, at kommunerne i 2018 har investeret i anlæg for 19,3 mia. kr. og brugt 245,8 mia. kr. på velfærd så som dagtilbud, skoler, ældre og sociale tilbud.

Stort efterslæb på renoveringer og byggeri
Kommunernes udgifter til anlægsinvesteringer såsom nybyggeri og renoveringer ligger godt 2,1 mia. kr. over det aftalte niveau, og det er man langtfra tilfredse med på Christiansborg, hvor regeringen indkalder KL for at få en forklaring.

- Sidste år stod vi i en lignende situation, hvor KL forsikrede regeringen om, at budgettet ville blive overholdt. Men sådan er det ikke gået. Tværtimod. Nu står vi med en endnu større overskridelse på samlet set 1,9 mia. kr. Det er fuldstændig uacceptabelt. Det vil vi tage en alvorlig samtale med KL om, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i i en pressemeddelse.

 - Vi anerkender fuldt ud, at vi skal overholde de aftaler, vi indgår med regeringen. Og det har vi også arbejdet for i år. Men vi har nu i flere år sagt, at kommunernes anlægsbehov overstiger de rammer, regeringen er villig til at give os. Resultatet er, at vi står med et stort efterslæb på især vores veje og bygninger samtidigt med, at der kommer flere ældre og flere børn. Og presset vokser sig kun større år for år, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard (S).

Han peger på, at kommunernes anlægsudgifter per indbygger har været faldende i en årrække, mens de målt i antal kroner har ligget stort set konstant på omkring 19 mia. kr.

- Vi har igennem de seneste år haft et behov for investeringer, som har ligget ret stabilt, men som ikke er blevet imødekommet af regeringen. Det kan ikke fortsætte. Der er brug for investeringer, hvis vi skal kunne levere rammerne til en velfærd, som matcher borgernes forventninger og behov. Derfor vil KL's budskab til regeringen også være, at kommunernes anlægsramme skal løftes til sommer, siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

- Vi kan se, at kommunerne især bruger anlægsmidlerne på områder som folkeskoler og veje. De to poster står for næsten halvdelen af kommunernes investeringer. Man fristes til at spørge, hvilke borgernære områder det er, vi ikke skal bruge penge på? Skal vi fx ikke lappe hullerne i vejene eller sikre ordentlige forhold for vores børn og unge?

Økonomi spændt til grænsen
Kommunernes serviceudgifter ligger knap 0,1 mia. kr. under budgettet.

- Det er første gang i otte år, at kommunerne er så tæt på at have brugt hele rammen. Det vidner om en kommunal økonomi, der er spændt til grænsen. Samtidig ser vi ind i en uhyre nær fremtid, hvor antallet af de ældste ældre og kronikere vokser markant og lægger pres på de kommunale pleje- og sundhedsopgaver. Der er brug for, at kommunerne får muligheden for at levere en ordentlig pleje og omsorg til de ældre, og at der bliver sat gevaldigt skub på at løse udfordringerne i sundhedsvæsnet, siger Jacob Bundsgaard.

Dykker man ned i regnskabstallene, kan man se, at udgifterne til velfærd er steget med 1,6 mia. kr. sammenlignet med regnskabet for 2017. Hele 85 pct. af den stigning ligger på udgifterne til udsatte børn og unge, voksenhandicappede og ældreområdet.

- Vi har i mange år peget på, at kommunernes udgifter til udsatte børn og unge, handicappede og borgere med psykiske lidelser er under pres. Nu kan vi også for alvor se det i regnskaberne. Det er en gruppe borgere, som vi kan og skal hjælpe, men det kræver, at vi prioriterer indsatser og pleje til disse grupper på bekostning af andre områder. Det udfordrer i særklasse vores økonomi, siger Jacob Bundsgaard.

MG

Læs mere om kommunernes regnskab her.