Nær enstemmig opbakning til Lose, men så alligevel ikke helt

KORT NYT11. APR 2019 14.53

AARHUS: Kun enkelte talere skilte sig ud i debatten på Danske Regioners generalforsamling torsdag i Aarhus, hvor regionerne ellers samlede tropperne i modstanden mod regeringens og Dansk Folkepartis ønske om at nedlægge regionsrådene.

Formanden Stephanie Lose (V) høstede masser af ros for at have stået fast 'overfor sine egne', som ikke-partifæller udtrykte det, men det varede kun, til regionsrådsmedlem Lone Langballe (DF) kom på talerstolen.

Som en af kun få fandt hun Stephanie Loses ellers meget roste tale 'bekymrende', og hun fandt det tværtimod på tide, at regionsrådene bliver afskaffet, lod hun forstå. Den deraf fremkaldte mumlen i salen voksede i lydstyrke, da hun også sagde, at regionerne ikke havde prioriteret psykiatrien, før emnet kom op på regeringens initiativ. Hun høstede et af dagens mindste bifald for sit indlæg.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt