2018 sluttede med fald i ledig­hed for niende måned i træk

KORT NYT31. JAN 2019 8.46

Ledigheden fortsætter med at falde, nu på niende måned i træk, har Danmarks Statistik registreret. Antallet af bruttoledige personer, omregnet til fuld tid, faldt i december 2018 med 700 fra 105.100 til 104.400 og når dermed et nyt laveste niveau siden februar 2009.

Antalsmæssigt faldt bruttoledigheden mest for mænd, så  ledighedsprocenterne for begge køn er uændrede, henholdsvis 3,6 pct. for mænd og på 4,1 pct. for kvinder. Aldersmæssigt faldt ledigheden for 16-24-årige, mens den steg for 60-64-årige,  i begge tilfælde med 0,1 procentpoint. For øvrige aldersgrupper var den uændret.

Geografisk er ledighedsprocenten faldet med 0,1 procentpoint i København By, Nordsjælland, Østsjælland, Fyn, Sydjylland og Nordjylland. I Københavns Omegn, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Bornholm og Vestjylland var den uændret. Nordsjælland ligger fortsat lavest med 2,9 pct., og Bornholm ligger fortsat højest med 4,6 pct.

mk

Se flere tal hos Danmarks Statistik.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt