Service-blå jakker giver færre konflikter i nordjyske busser

KORT NYT29. JAN 2019 15.26

NORDJYLLAND: Buskontrollørerne i Nordjyllands Trafikselskab har skiftet de sorte uniformer ud med blå jakker, og det har skabt færre konflikter, skriver TV2 Nord.

Med de blå uniformer bliver kontrollørerne nemlig opfattet anderledes. Der er ikke den samme autoritet i en blå uniform, og det gør ifølge selskabets chef for kunder og salg, Mette Henriksen, at kimen til konflikt ikke lægges på samme måde. Og det er da også kun 0,7 pct. af de nordjyske buspassagerer, der rejser uden billet, og derfor skal kontrollørerne også i højere grad ses som servicerådgiver end 'buspoliti'.

- Vi virker meget mere servicemindede, efter at vi er gået fra de sorte jakker til de blå. Vi arbejder egentlig, som vi altid har gjort, men folk ser anderledes på os. Vi bliver spurgt meget mere om ting, end vi gjorde førhen, siger trafikkontrollør fra Nordjyllands Trafikselskab Jess Møller til TV2 Nord. 

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt