dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Alm. Brand løfter forventninger efter solidt kvartal

29. OKT 2025 6.37

Selskabet Alm. Brand har løftet indtjeningen fra forsikringer med 135 millioner kroner i tredje kvartal.

Forsikringsselskabet Alm. Brand løfter sine forventninger til årets resultat.

Det meddeler selskabet i regnskabet for tredje kvartal onsdag morgen.

Alm. Brand regner med, at forsikringsresultatet lander i intervallet 1,75-1,85 milliarder kroner.

Intervallet løftes med 100 millioner kroner.

Forsikringsresultatet viser, hvor meget et forsikringsselskab tjener eller taber på kerneforretningen - at sælge forsikringer.

Resultatet er altså beregnet ud fra præmieindtægter og udgifter til skader og drift.

I tredje kvartal løftede selskabet netop forsikringsresultatet til 535 millioner kroner, hvilket var 135 millioner mere end i samme periode året før.

Topchef Rasmus Werner Nielsen kalder det for et robust resultat, som blandt andet afspejler selskabets kundevækst.

/ritzau/

Fra forsiden:

Vi bruger cookies
Funktionelle cookies
Din login-status gemmes i en cookie, så du ikke skal logge ind hver gang du vil læse en artikel.
Valgfri cookies

Vil du give samtykke til, at vi indsamler anonym statistik om brug af siden (sidevisninger, besøgstid, m.v.), så vi kan forbedre brugeroplevelsen?

Data behandles af DK Medier og gemmes i op til 12 måneder. Du kan til enhver tid ændre dit valg via GDPR-knappen.

Læs mere