• Aktuelt
Finansministeriets indgang ved Christiansborg Slotsplads
Foto: Martin Lehmann, Ritzau Scanpix

Også task force advarede om rod i satspulje-administrationen

29. okt 2018, 13:00

Satspuljeordningen blev i 2015 kraftigt kritiseret. Svindelmulighederne burde være lukket dengang, lyder det fra professor i økonomi og ledelse

'Satspuljeordningen er blevet for kompleks og sårbar over for fejl i administrationen'. Sådan lød det allerede i maj 2015 i en undersøgelse fra regeringens egen task force, der også fandt rod i satspulje-administrationen. Den påpegede bl.a. huller i ministeriers administrationen af satspuljemidler, som formodentlig har gjort det muligt for en tidligere medarbejder i Børne- og Socialministeriets departement og i Socialstyrelsen at trække 111 mio. kr. af midlerne ud til sig selv.

Systemet var så uigennemskueligt, at task forcen konkluderede, at det var umuligt at spore det faktiske forbrug i en lang række ordninger. Ifølge professor i økonomi og ledelse Anders Drejer er det stærkt kritisabelt, at der ikke på baggrund af kritikken blev lukket ned for svindelmulighederne for tre år siden:

- Når man får en advarsel på den her måde, skal man skabe procedurer, der sikrer, at det ikke sker. Det vil sige at lukke ned for de muligheder, som Anna Britta Troelsgaard Nielsen har brugt. Det har man en ledelsesmæssig pligt til, specielt når det er offentlige midler, for det er sådan set dine og mine penge, siger han til dknyt.

Det er ikke alene Rigsrevisionen, der har advaret om problemer med administrationen af satspuljemidlerne. I 2014 nedsatte den daværende SR-regering task forcen til at kulegrave administrationen, efter at en ekstraordinær gennemgang af en række satspuljeordninger påviste problemer i opgørelsen af et mindre antal ordninger.

Task forcen fandt blandt andet, at administrationen afhang af for mange manuelle indtastninger, og at man ikke kunne spore en stor del af det faktiske forbrug hos en række ordninger. Det viser task forcens afsluttende afrapportering til Finansministeriet i maj 2015, som dknyt har gennemgået. På trods af advarslen er der ikke gjort nok for at lappe de såkaldte huller i systemet, mener Anders Drejer: 

- Det kan vi jo se. Det er historiens ulidelige klarsyn, der rammer os her, og siger: nej, det er der tydeligvis ikke. Selv hvis vi ikke havde haft den her sag, var det stadig kritisabelt, fordi man godt ved, at der er huller i systemet. Så skal man selvfølgelig sikre procedurer, der gør, at de huller ikke bliver udnyttet. Meget gerne før de bliver udnyttet.

9,8 milliarder var svære at følge op på
De tre primære udfordringer med satspuljeordningen, som task forcen fandt, var muligheder for opfølgning på ordninger, manglende systemunderstøttelse og en for kompleks valideringsproces af ordningerne. Og ifølge task forcen var det samlet set centralt for opgørelsen af satspuljen, at de tre procedurer var retvisende. Kritikpunkterne lægger sig ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh tæt op ad Rigsrevisionens.

- Set i lyset af Anna Britta Troelsgaard Nielsens svindel, kan vi se, at det var nogle af de svagheder, der var omdrejningspunktet for, at hun kunne lave sin svindel. Det vi reelt set ved, at Britta kunne udnytte, var flere ting på en gang, men det hviler blandt andet på den manglende systemunderstøttelse, siger han til dknyt.

Ifølge task forcen er de sværeste ordninger at følge op på de lov- og regelbundne satspuljeordninger. I 2014 var summen af alle ordninger 12,1 mia., og ud af dem udgjorde 9,8 mia. kr. de lov- og regelbundne bevillinger. Task forcen konkluderede, at det kun var muligt at følge op på forbruget på et fåtal af dem.

- Task forcen konkluderer, at det er svært, fordi der nogle gange er regnskabsoplysninger tilgængelige, men ellers skal man skønne aktivitetsdata, og det er så vidt forskelligt fra ordning til ordning, at det er helt håbløst. Og det problem mener jeg ikke er løst, siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.

Kun for to ordninger var det således muligt at trække præcise regnskabsoplysninger om de faktiske udgifter direkte fra regnskaberne. Alt i alt opgjorde task forcen, at det for 17 af de 78 lov- og regelbundne ordninger var muligt at følge det faktiske forbrug i 2014 ved hjælp af skøn behæftet med en 'vis usikkerhed'. 

- Du skal tage det som et alvorligt tegn, når man ikke kan opgøre forbruget, for det er man nødt til at kunne. Og det kunne man heller ikke. Det er selvfølgelig et problem. Det er der ikke nogen undskyldninger for ikke at kunne, siger Per Nikolaj Bukh.

'Sagen er afsluttet'
Det er Finansministeriet, der har haft ansvaret for task forcen. På spørgsmålet om, hvordan man reagerede på task forcens resultater, oplyser ministeriet således, at forligskredsen bag satspuljen i oktober 2015 blev enige om at følge task forcens anbefalinger, og at både Finansministeriet og de relevante ministerier har implementeret ændringerne:

'Finansministeriet har efterfølgende fulgt op på beretningen, også over for Rigsrevisionen', skriver ministeriet til dknyt og henviser til statsrevisorernes bemærkning i begyndelsen af 2017 om, at sagen afsluttes. 

'Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har iværksat en række initiativer, der skal sikre en mere sikker, automatiseret og gennemsigtig administration af satspuljen', lød konklusionen. Hvorvidt administrationen af satspuljen er forbedret, er dog ifølge professor i økonomi og ledelse Anders Drejer ikke svært at svare på:

- Det er der jo ikke meget, der tyder på, eftersom Anna Britta Troelsgaard Nielsen stadig har overført rigtig mange penge de seneste par år. Så det korte svar er nej, det fungerer ligeså dårligt, som det altid har gjort, siger han.

I 2016 overførte Anna Britta Troelsgaard Nielsen ifølge Børne- og Socialministeriets opgørelse 5,6 mio. kr., i 2017 overførte hun 0,4 mio. kr. og i 2018 0,1 mio. kr.

Børne- og Socialministeriet vil ikke kommentere task forcens resultater, men henviser i stedet til Finansministeriet, der dog i et skriftligt svar oplyser, at Finansministeriet kun har ansvaret for at opgøre satspuljens størrelse.

De enkelte ressortministerier har ansvaret for, at indmeldinger og registreringer er retvisende. De har også ansvaret for administrationen, bl.a udbetaling af tilskud og opfølgning på tilskudsanvendelsen.

 

Se opgørelsen over svindlens beløb her

Om task forcen

  • Skulle lave en dybdegående undersøgelse af satspuljeadministrationen og give konkrete anbefalinger til, hvordan ministerierne fremadrettet kunne sikre et 'enkelt, sikkert, gennemsigtigt system med en høj grad af systemunderstøttelse'
  • Var tværministeriel og har således undersøgt ordninger under både Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet mv.
  • Bestod af embedsmænd på tværs af ministerier
  • Har gennemført sin undersøgelse på baggrund af lovgivning, bekendtgørelser, interne og eksterne vejledninger for satspuljeordningen, projektoversigten over aktuelle satspuljeordninger og interviews med ministerierne

Vi anbefaler

Navne

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste
Anmeldelser

Klummen af Michael Kjærgård