
5. marts 2026
Om stillingen
Fredericia – Fremtidens Centrum
I Fredericia vil vi være en kommune, der sikrer god kvalitet i vores opgaveløsning og er nysgerrige på, hvordan vi kan lærer af vores omverden. Vi drømmer stort og planlægger ambitiøst, mens vi værner om hverdagen.
Vi vil være en kommune, hvor borgerne mødes med respekt, og hvor fællesskab, tryghed og ansvarlighed er i centrum. Fredericia skal være en attraktiv by at bo, leve og arbejde i. Vi vil være en kommune med styrket velfærd. Vi har stærke lokalsamfund, grønne omgivelser og et levende idræts- og kulturliv.
Vi søger lige nu en direktør for Voksen og Senior med lyst og ambitioner om at stå i spidsen for driften og udviklingen af store og væsentlige velfærdsområder. Vores fokus er, at vi skal give borgerne den hjælp og tryghed, de har behov for, og at vores organisation er rustet til at møde fremtidens krav og udfordringer.
Om jobbet
Velfærdsområderne undergår store forandringer i disse år, der indebærer væsentlige ændringer for kommunerne – bl.a. som følge Ældreloven, Sundhedsreformen og Beskæftigelsesreformen. Du vil som direktør få en stor og central rolle i den lokale implementering af reformerne, så intentionerne med reformerne bliver til virkelighed, og så der tages højde for de vilkår og politiske ønsker, der gælder i Fredericia Kommune.
I Fredericia Kommune er der behov for tiltag både på kort og længere sigt for at skabe en bæredygtighed økonomi i balance. Det bliver en vigtig opgave for dig som direktør at sikre, at voksen- og seniorområdet også indgår i dette arbejde. Du skal med et skarpt strategisk blik og en struktureret tilgang bidrage til, at udgiftspresset på området håndteres effektivt og hensigtsmæssigt, i tæt samspil med politikerne, den øvrige direktion og forvaltningen.
I byrådet er der sat en ny kurs for det politiske samarbejde både mellem partierne og mellem det politiske niveau og forvaltningen. Som direktør skal du understøtte og bidrage til, at den nye kurs realiseres, og at skabe rammerne for, at de store forandringer, Fredericia Kommune står over for, håndteres i tillidsfuldt samspil mellem politikere og embedsmænd.
Dét vi forventer af dig
Fredericia Kommune søger en erfaren direktør for Voksen og Senior, der med høj faglighed, indsigt, visioner og nye idéer kan bidrage til at indfri vores høje ambitioner på centrale velfærdsområder. Du skal have hjertet for Fredericia Kommune og vores borgere med i arbejdet med at skabe de bedst mulige tilbud.
Med høj faglig og personlig integritet skal du være en samlende figur, der er nærværende for alle og får alle til at spille sammen om opgaven. Som direktør skal du formå at styrke fællesskabet, sammenhængskraften og et stærkt fælles ”vi”.
Du skal også trives og begå dig sikkert i en politisk styret organisation, hvor der er stor bevågenhed også fra omverdenen på de områder, du for ansvaret for.
Vi søger en direktør med solid ledererfaring, der har været leder af ledere som f.eks. direktør eller centerchef og gerne med selvstændigt budgetansvar i en kommune. Du kan dokumentere markante resultater fra tidligere stillinger og har erfaring med betjening af det politiske niveau.
Vi forventer, at du har stor ledelsesfaglig erfaring og indsigt i mindst ét af de store velfærdsområder, du får ansvaret for, og gerne kendskab til de andre, idet det vil en fordel, hvis du har erfaring fra sundheds- og ældreområdet. Ligeledes skal du have indsigt i og flair for sikker økonomistyring.
Du skal være udtalt samarbejdsorienteret og kunne bygge bro mellem alle, der har interesser i velfærdsområderne i Fredericia Kommune. I samspillet med det politiske niveau skal du udvise stærk dømmekraft og tæft. Du skal være nysgerrig, nytænkende og udviklingsorienteret og med overblik og en struktureret arbejdstilgang kunne implementere politiske beslutninger og drive effektiviserings- og forandringsprocesser effektivt, så de ønskede effekter opnås.
Dét kan du forvente af os
Som direktør i Fredericia Kommune vil du:
- Indtræde i en organisation med en stærk samarbejdskultur, og hvor ledelse handler om at sætte retning og skabe resultater gennem og sammen med andre ud fra vores tre pejlemærker: Vi gør det for Fredericia, vi gør det i fællesskab, og vi gør det ordentligt.
- Indgå i en velfungerende direktion, hvor dialog og gensidig sparring kendetegner dagligdagen på det fælles kontor, og få et meget tæt samspil med direktøren for Børn og Unge.
- Blive en del af den strategiske chefgruppe, der skaber sammenhæng mellem det politiske niveau, direktionen og driften og er bindeleddet både opad, udad og nedad i organisationen og sikrer feedback, helhedstænkning og samarbejde på tværs af forvaltningsområderne.
- Få ansvaret for to chefområder med hver deres kompetente chef og mange dygtige medarbejdere, der hver dag stræber efter at gøre deres bedste til gavn for Fredericias borgere.
Det gør Fredericia Kommune til et godt sted at arbejde og til et sted, hvor du kan gøre en forskel.
Andet
Du kan læse mere om stillingen i den uddybende stillings- og kompetenceprofil.
Forventet tiltrædelse: 1. maj 2026
Ansøgningsfrist: Torsdag den 5. marts 2026
For yderligere information og spørgsmål kontakt kommunaldirektør Thomas Jaap, telefon 25 18 65 09 eller adm. direktør Carsten Søgaard, MUUSMANN, telefon 30 30 28 81.