Direktør for "Affald og Genbrug ApS"

Rødovre Kommune
Ansøgningsfrist:
23. januar 2026
Kontakt:
Partner Hjalte Aaberg
Tlf. 26 86 58 31
Teknisk direktør Kathrine Skaastrup,
Tlf. 28 11 56 11

Om stillingen

2558_ab25d241-bbbd-4631-bb13-02d2a6bd72f6 (1) 
Affald og genbrug står højt på den politiske og klimamæssige dagsorden i dag. Vi søger derfor en direktør som både kan sikre effektiv drift og som kan understøtte de mange udviklingsdagsordener, der er i gang i disse år på området. Herunder kommunens ambition om at blive CO2 neutral i 2050, hvor affaldshåndtering indgår som en vigtig brik for at lykkes.

I Rødovre er selskabet Affald og Genbrug ApS oprettet pr. 1. januar 2025, og vi søger nu en direktør til dette selskab, som kan føre selskabet professionelt videre. I 2026 skal alle medarbejdere samles på en matrikel, og den nye bestyrelse skal godt i gang med arbejdet.

Forhåbningerne og forventningerne til dig og området er store. Du får til gengæld en opgave, der tjener et større fælles bedste, og du får direkte indflydelse på at fremme cirkulær økonomi og grønne løsninger. Samtidig står en god organisation klar til at støtte dig i arbejdet.

Du skal mestre dialogen med både chaufføren, renovationsmedarbejderen, bestyrelsen og dine samarbejdspartnere i kommunens forvaltninger. Du skal også have en grundlæggende ambition om at sikre god service til kommunens borgere og andre interessenter.

Selskabet har ca. 57 medarbejdere, som arbejder med administration, genbrugsstationer og renovation.

Som direktør skal du:

  • Sikre ansvarlig og effektiv drift i dagligdagen samt forsyningssikkerhed for borgerne.
  • Betjene bestyrelsen, herunder udarbejde beslutningsoplæg og sætte en klar strategisk retning for selskabet.
  • Tage ansvar for budgetudarbejdelsen og beregning af takster, samt sikre en effektiv økonomistyring
  • Stå i spidsen for de nødvendige innovative udviklingstiltag, som fx bæredygtig affaldssortering og nye genbrugsstrategier, som får effekt hos den enkelte borger.
  • Understøtte de kommunalpolitiske ambitioner vedr. bæredygtighed og grøn omstilling.
  • Besidde faglig viden om arbejdsområderne, og have relationel forståelse og personlig integritet, så du kan blive en værdiskabende chef for dine medarbejdere.
  • Være den samlende chef for de 57 dygtige og engagerede medarbejdere


Du bliver direktør for et selskab, som er inde i en markant transformation. Både som følge af selskabsgørelsen og de samfundspolitiske dagsordener, og som følge af den kommende samling af alle funktioner på samme matrikel. Det stiller krav til dig, men giver også muligheder for at præge stillingens indhold og skabe unikke succeser for selskabet i fremtiden.

Din reference bliver til formanden for bestyrelsen.

Frist

Ansøgning sendes til os via rekrutteringssystemet fra Signatur senest den 28. januar 2026, via dette link: https://www.aabergplus.dk/ledige-stillinger

Ansættelse vil ske på kontraktvilkår i overensstemmelse med KL’s cheflønsaftale med et forventet lønniveau på ca. 65.000 kr. ekskl. pension
Du forventes at tiltræde stillingen den 1. april 2026.

Har du spørgsmål kan du fortroligt henvende dig til teknisk direktør Kathrine Skaastrup, telefon 28 11 56 11, mail: cn32901@rk.dk eller til partner Hjalte Aaberg, telefon 26 86 58 31, mail: hjalte@aabergplus.dk.

GDPR