Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
DK Debat

Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten

  • Vi står midt i en global pandemi, og netop nu ruller anden bølge henover Danmark. Nattelivet er lukket ned, vi skal bære mundbind, og folk opfordres til at arbejde hjemmefra. Alt sammen i et forsøg på at mindske spredningen af covid-19. Det er ingen hemmelighed, at restriktionerne føles som en kæmpe mavepuster for rigtig mange brancher.
     
    I Danmark fokuserer vi stadig på afstand, mundbind, afspritning og håndvask, men hvis vi skal leve med virus fremtiden og i øvrigt ruste os mod nye pandemier, er vi nødt til at tage yderligere metoder i brug. Og her er UV-C-lys en oplagt allieret. Nye undersøgelser viser, at det kun tager få sekunder at deaktivere den virus, der forårsager covid-19, og man kan desinficere overflader og rum på minutter. Så hvorfor lyser virksomheder og organisationer ikke på mulighederne i UV-C-lys, som kan anvendes til desinfektion af luft, genstande og overflader?

    UV-C er et skrapt desinfektionsmiddel og mennesker og dyr skal ikke udsættes direkte for bestråling. Men der er løsninger, som kan bruges til at desinficere luften, selv mens mennesker er tilstede i lokalet. 

    Et hollandsk motionscenter har tænkt i nye innovative løsninger, når det kommer til at beskytte sig mod spredning af covid-19 – noget som vi i Danmark godt kan lære af. Som det første motionscenter i Holland har de installeret UV-C armaturer i loftet i træningslokalet, der med sine ultraviolette stråler desinficerer luften. Da mennesker i lokalet ikke udsættes for bestråling, kan de være tilstede i lokalet mens armaturet renser luften, men skal selvfølgelig stadig holde 1,5 m afstand til hinanden.

    Herhjemme er anbefalingen stadig kun at bruge desinfektionsmidler i begrænset omfang. Danmark gør altså ikke brug af alle muligheder.

    Det er innovative løsninger som disse virksomheder og institutioner efterspørger. Teknologien kan implementeres på tværs af brancher og vil kunne afhjælpe smittespredning på hospitaler, i små og store kontorer, skoler, offentlig transport, på restauranter og barer.

    Hvis vi skal realisere potentialet af alle løsninger i Danmark, kræver det, at de private selskaber bliver bedre til at implementere teknologier, som kan mindske spredningen af covid-19. Jeg siger ikke, at UV-C-lyset isoleret skal bruges som den eneste desinfektionsløsning, men som et supplement til andre teknologier. På den måde bruger vi UV-C-lyset som et ekstra lag af beskyttelse mod smittespredning, og kan spare på de skrappe rengøringsmidler, der ikke er så miljøvenlige.    

    Kenneth Grönholm, CEO Signify Nordics