Virusudbrud fortsætter med at sætte olie- og gasindustrien under pres

Coronavirus fortsætter sin påvirkningen af olie- og gasindustrien, som både giver prisfald på olie og store forsinkelser på bestillinger.
3. MAR 2020 8.47

Effekterne af coronavirusen fortsætter med at ramme olie- og gasindustrien. Det har blandt andet afstedkommet et markant fald i oliepriserne, hvilket har betydet, at det amerikanske oliemarkeds præstationer på det amerikanske S&P 500-indeks er den værste siden 1941, og at industrien forventes at skrumpe for første gang i ti år. 

Derudover holder corona og det ramte marked investeringer væk. Analysevirksomheden Rystad Energy vurderer, at investeringer i olieundersøgelser og produktion kan falde med hele 225 mia. kr. verden over, skriver Offshore Engineer

Men virusudbrudet skræmmer ikke bare investeringer væk, det også betydet hjemsendelser af ansatte på værfter, hos underleverandører og hele vejen igennem forsyningen. 

Derfor forudser forudser Rystad Energy, at FPSO'er (flydende produktionsanlæg med lagrings- og afskibningsfunktioner), som er under konstruktion, vil være forsinket med tre til seks måneder, skriver Offshore Energy Today.   

Hvis virusudbrudet eskalerer, kan forsinkelserne blive op til et helt år. Normalt tager det godt 36 måneder at bygge en FPSO. 22 af 28 FPSO'er som er under konstruktion, bliver bygget i Kina, Singapore og Sydkorea, hvor situationen er særligt alvorlig. 

- Selvom operatører og entreprenører forsøger at finde måder på at indhente noget af den mistede tid på andre steder i produktionen, så forventer vi, at disse forsinkelser kommer til at ramme olie- og gasbranchen, siger Audun Martinsen, der er partner ved Rystad Energy. 

Analytiker Fraser McKay hos Wood Mackenzie tilføjer til Offshore Magazine, at det dog fortsat er det lave prisniveaue, der rammer selskaberne hårdt.

- Selv med forsinkelser det strækker sig til seks måneder, er det de nuværende olie- og gaspriser, som har den største indflydelse, siger Fraser McKay. 

 

esl

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt