Verdens oliegiganter har nedskrevet værdier for mere end 500 mia. kr.
De syv oliegiganter, BP, Chevron, ConocoPhillips, Eni, ExxonMobil, Shell, Total, Repsol og Equinor, har alene i seneste kvartal nedskrevet værdier for 340 mia. kr. Det samme har Maersk Drilling, som er på opgave her for BP, måtte gøre i sidste kvartal.
Foto: BP Images

Verdens oliegiganter har nedskrevet værdier for mere end 500 mia. kr.

I løbet af de sidste ni måneder, har syv af verdens største olieselskaber nedskrevet værdier for mere end 500 mia. kr. Alene henover sommeren har de syv selskaber nedskrevet værdier for mere end 300 mia. kr.
19. AUG 2020 10.20

I løbet af de sidste ni måneder, har syv af verdens største olieselskaber nedskrevet værdierne af deres olie- og gasprojekter med 540 mia. kr., viser en analyse fra den finansielle klimatænketank Carbon Tracker. 

De syv oliegiganter, BP, Chevron, ConocoPhillips, Eni, ExxonMobil, Shell, Total, Repsol og Equinor, har alene i seneste kvartal nedskrevet værdier for 340 mia. kr.

Det har resultereret i historiske regnskaber hos mange af olieselskaberne, der er endt med store milliardunderskud i de foregående kvartaler. 

Nedskrivninger kommer i kraft af blandt andet en revurdering af de langsigtede forventninger til oliepriserne. Der er stadig store forskelle i forskelle blandt selskaberne for, hvor meget de forventer at få for olien i fremtiden. 

BP nedjusterede forventningerne til gennemsnitsprisen for en tønde olie til 55 dollars per tønde i perioden 2020 2050, hvilket er nedjustering på næsten en tredjedel. Shell har sat priserne til 35 dollars for 2020, 40 dollars i 2021, 50 dollars i 2022 og 60 dollars per tønde fra 2023 og fremad. Equinor har lige nu de højeste forventninger til priserne med 80 dollars per tønde. 

De er primært de europæiske selskaber, der har stået for de store nedskrivningerne. Amerikanske Chevron, ConocoPhillips og ExxonMobil har i det seneste halve år nedskrevet værdier for lidt mere end 40 mia. kr., ligesom de egne rapporter ikke tilkendegivet, at den globale omstilling til mere bæredygtige energikilder vil komme til at få en indflydelse på deres forventede oliepriser. 

Coronakrisen sendte oliepriserne i frit fald i foråret, hvor priserne faldt fra 50-70 dollars per tønde til at vende under 20 dollars. Siden er priserne vendt, men har stagneret lige omkring 40 dollars per tønde. 

esl

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev