Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Unge par har tal på hjernen

Mange vil giftes på en speciel dato - på fredag er det den 11.11.11 og 16 par har bestilt vielse på Haderslev Rådhus
KORT NYT7. NOV 2011 16.08

HADERSLEV: De sidste par år har der været stor interesse for at blive viet på en dato, der er nem at huske. Interessen for at blive viet på en speciel dato i Haderslev er dog ved at klinge af.

Det startede for alvor i 2007, hvor 12 par blev viet 07.07.07. Det toppede året efter, hvor 28 par blev viet på rådhuset den 8. august (08.08.08). På fredag er der 16 par, der bliver viet.

- Vi har fire giftefogeder på arbejde på fredag, så de får fire par hver. På den måde er vi sikre på, at giftefogederne har tid til hvert par, og at det bliver en god oplevelse for parrene at blive viet på rådhuset, siger chef for Borgerservice, Anne-Mette Michelsen.

Skulle der være andre par, der har lyst til at blive gift på en speciel dato, der er let at huske, så er chancen der igen den 12.12.12. Derefter skal vi helt frem til år 2101, før der igen er bryllupsdato, der er meget nem at huske.

mou