Udvalgsformand frifundet

Ringsted-politiker ikke skyldig i vold mod sin kone
KORT NYT15. NOV 2011 15.00

RINGSTED: Sadik Topcu (S) blev mandag frifundet for vold mod sin kone. Retten i Roskilde fandt det ikke bevist, at Ringsteds formand for Børne- og undervisningsudvalg skulle være skyldig i vold mod sin ægtefælle gennem 22 år.

- Jeg er utroligt glad for dommen og glad for, at sagen er afsluttet nu, sagde Sadik Topcu til Dagbadet Ringsted.

Han var tiltalt for i tre tilfælde i år at have angrebet sin snart eks-kone og blandt andet slået hende og væltet hende om på gulvet. Lægerapporter beskriver i alle tre tilfælde, at hun havde flere blå mærker og rifter på kroppen.

Mens hustruen har forklaret i retten, at hun blev udsat for vold, beskrev hendes mand, at skaderne er opstået ved, at han må holde hende tilbage, når hun på grund af psykisk ustabilitet bliver meget aggressiv. To sønner støttede ham.

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev