NÆSTVED: Et nyt teknologisk hjælpemiddel, som bla. Næstved kommune benytter til demente på plejehjemmene, har vist sig at kunne blive en dyr fornøjelse for de demente. Det skriver DR Nyheder.
Hjælpemidlet er en trædemåtte med en føler, som sætter en alarm i gang hos vagten på plejehjemme hver gang den demente træder på den.
Systemet virker over borgerens telefonforbindelse. Derfor har en dement Næstved-borger fået en telefonregning på 3.700 kr., selv om han ikke har talt i telefon. Borgeren gik rundt om natten og trådte flere gange på måtten, uden at der var grund til bekymring.
- Jeg forstår ikke, at kommunen ikke har informeret os om det, og jeg synes kommunen burde undersøge mulighederne for borgerne for, at det bliver så billigt som muligt, siger den demente borgers søn Christian Mortensen.
krn