DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Større overskud end forventet i Greve

For femte år i træk overholdt Greve Kommune også servicerammen og regeringsaftalen
1. JUN 2012 8.29

GREVE: Greve Kommune kom igen i år ud med et godt regnskabsresultat. Baggrunden er en stram økonomistyring, som også har givet plads til udvikling af kommunen.

Greve Kommune kan igen i år præsentere et godt regnskabsresultat. Der var lagt et stramt budget for 2011, men regnskabet kom ud med et større driftsoverskud end forventet. Det endte på 90 mio. kr.

I det samlede budget for både drift og anlæg havde kommunen budgetteret med et underskud på 127,5 mio. kr., men det blev kun 62,7 mio. kr. Underskuddet er finansieret af optagelse af lån.

For femte år i træk overholdt Greve Kommune også servicerammen og dermed aftalerne mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi.

Greve har i 2011 blandt andet inkluderet flere børn med særlige behov for hjælp i de almindelige fællesskaber og energirenovere alle kommunens skoler. Hjemmehjælpsmodtagere vil fremover blive tilbudt rehabilitering, og fire nye akutpladser, skal forebygge hospitalsindlæggelser.

- Kassebeholdningen er også øget i 2011 -  til 280 mio. kr. Det er nødvendigt for fortsat at være en attraktiv kommune, der kan tiltrække unge familier og ikke mindst er det nødvendigt for at kunne imødegå konsekvensen af ændringen af tilskudsordningerne, der direkte koster Greve Kommune 10 mio. kr. om året, slutter Hans Barlach.