VEJLE: Om otte år skal Vejle Kommune have 10.000 flere indbyggere, være den foretrukne kommune for vidensarbejdere og så skal kommunens natur være en landskendt attraktion.
Sådan kan man læse i Vejle Kommunes nye bosætningsstrategi.
Strategien ligger i forlængelse af en bosætningsanalyse, hvor kommunen har undersøgt, hvad der trækker tilflyttere til.