
FAVRSKOV: Stemmen fra den tidligere socialdemokrat og nu løsgænger Dan Jensen gjorde udslaget, da det borgerlige flertal på 13-11 i byrådet i Favrskov i denne uge sagde nej til at indføre kædeansvar ved udbudsopgaver, så hovedentrepenøren får ansvaret for ordentlige løn- og arbejdsforhold også ved underleverandørerne.
Midtjyllands Avis beskriver, hvordan Dorthe Winther (V) fremhævede, hvordan politikken om kædeansvar for hende at se godt kan fraviges, når det giver mening. Fleming Nørgaard (V) mente dog, at løndumping bliver sværere, når byrådet samtidig går over til fagentrepriser i stedet for totalentrepriser, og også Dan Jensen fremhævede, at lokale håndværkere er nødt til at være hæderlige for at overleve.
S-SF-EL stemte for kædeansvar. I forvejen har kommunen indført sociale klausuler, arbejdsklausuler og partnerskabsaftaler. Ved en lokal høring havde 3F været for, Dansk Byggeri imod, mens Erhvervsrådet valgte at være neutral. Anne Neergaard (S) undrede sig over, at DF i Favrskov gik imod kædeansvar, når partiet har en anden holdning på Christiansborg.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.