Sjællændere strømmer til privathospitaler

Sjællændere strømmer til privathospitaler

I hovedstadsområdet bliver op mod hver femte patient behandlet på privathospital via egen sundhedsforsikring
28. MAR 2011 6.46

Når patienter i hovedstadsområdet skal opereres i knæ, albuer eller andre dele af bevægeapparatet, er sandsynligheden stor for, at det sker på privathospital og er finansieret af patientens private sundhedsforsikring eller af egen lomme. Således bliver næsten hver femte ortopædkirurgiske patient i Solrød og Dragør behandlet uden om det offentlige system.

Vest for Storebælt ser billedet imidlertid ganske anderledes ud. Her er omfanget markant mindre. I Odder syd for Aarhus bliver kun 3 ud af 100 operationer i bevægeapparatet udført på privathospital via sundhedsforsikring eller for egne penge.

Den skæve fordeling af privat betalte operationer fremgår af en analyse, som Ugebrevet A4 har gennemført. Her er samtlige 196.877 operationer i knæ, hofter og andre dele af bevægeapparatet, der er udført i 2009, kortlagt på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev