Politisk medlemsnedgang er vendt

For første gang i 50 år er antal partimedlemmer på vej opad
KORT NYT14. OKT 2011 8.56

Antallet af danskere, der er tilknyttet et politisk parti, er nemlig for første gang i et halvt århundrede opadgående. Det viser helt nye medlemstal hos partierne, som Ugebrevet A4 har indsamlet.

Historisk set kommer partierne dog ikke i nærheden af storhedsperioden i 1950'erne og 1960'erne, hvor tæt på 600.000 danskere var medlem af et politisk parti. Men det var især indtil 1990, at medlemmerne fossede ud af partierne. Siden da er tallet kun dalet langsomt, men har dog de seneste år ligget på omkring 150.000.

Der er nu 1.022 flere radikale medlemmer, end der var før valget, og hele 1.330 flere medlemmer i EL. Venstre har modtaget flest - cirka 2.700 indmeldinger, efter valget blev udskrevet. Konservative har fået 310 flere, og DF over 500. LA har haft en medlemsfremgang i valgkampen på cirka 400 medlemmer, hvilket sender det unge parti op på 6.600 medlemmer.

ka

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev