Ny direktør for Frederiksberg Energi A/S

Ny direktør for Frederiksberg Energi A/S

Frederiksbergs konstituterede kommunaldirektør Bjørn Thomsen afløser Kurt E. Christoffersen (billedet) som direktør for Frederiksberg Energi
29. DEC 2011 10.32

FREDERIKSBERG: Pr. 1. januar 2012 tiltræder konstitueret kommunaldirektør Bjørn Thomsen som adm. direktør i Frederiksberg Energi A/S. Det oplyser selskabet. Bjørn Thomsen afløser Kurt E. Christoffersen, der går på pension. Borgmester Jørgen Glenthøj (K) er formand for Frederiksberg Energi A/S. Han roser den afgående direktør for sin indsats.

- Kurt E. Christoffersen har været en nøgleperson i udviklingen af hele forsyningsområdet her på Frederiksberg. Salget af elforsyningen til DONG Energy i 2005, som gav kommunen råd til at gå med i Metroprojektet, og som samtidig 'holdt sammen' på den øvrige 'familie' - dvs. forsyningen af gas, vand, varme og kloak på Frederiksberg - er ikke mindst Kurt E. Christoffersens fortjeneste. Han overleverer en forsyningskoncern med i alt otte selskaber, der er gearet til fremtidens udfordringer, siger Jørgen Glenthøj

krn

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev