Ny chef med styrelses-baggrund

Jens Folman bliver ny chef for Jobcenter Silkeborg. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder i Jobcenter Odsherred
KORT NYT31. JAN 2012 13.49

SILKEBORG: 39-årige Jens Folman tiltræder sin nye stilling til marts. Han er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet, har en diplomuddannelse i ledelse, og har en bred erfaring fra stillinger i Arbejdsformidlingen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Jobcenter Odsherred. Mens han var ansat i Arbejdsmarkedsstyrelsen, var han med til at etablere de nye jobcentre, så han kender systemet indefr, oplyser Silkeborg Kommune.

- Jeg har også stor erfaring med samarbejde gennem det lokale beskæftigelsesråd, gennem A-kasse-netværk og fra et jobrotationsprojekt, som vi har kørt i Odsherred. Jeg fornemmer, at der i Silkeborg Kommune er mange spændende tanker om erhvervsudvikling, og jeg vil meget gerne være med til at stå i spidsen for, at jobcentret også bidrager til denne udvikling - i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og de faglige organisationer, siger Jens Folman.

Jens Folman flytter fra Roskilde til Århus med sin kæreste og deres i alt fem børn.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job