Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Norddjurs vil hæve skatten - uden sanktion

Borgmester Jan Petersen (S) har været i kontakt med andre kommuner og KL og har 'klar forventning' om at undgå sanktion
10. OKT 2011 14.25

NORDJURS: Borgmester Jan Petersen vil på torsdag foreslå kommunalbestyrelsen, at indkomstskatten og grundskyldspromillen i Norddjurs Kommune sættes op - og der forventes ikke sanktioner.

- Efter at have været i dialog med KL og andre kommuner, vil jeg på torsdag d. 13. oktober foreslå kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, at indkomstskatten forhøjes til 25,1 pct. og grundskylden til 33,51 promille. Denne stigning svarer til en samlet skatteforhøjelse på 25 mio. kr., og jeg har den klare forventning, at det kan ske uden sanktion.

Det siger borgmester Jan Petersen (S), Norddjurs Kommune og fortsætter:

- I budgettet for 2011 har vi sparet ganske meget, og vi har allerede i foråret taget fat på yderligere besparelser, der rækker ind i 2012-budgettet. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan øge indtægterne, så det ikke alene er besparelser, der skal bidrage til, at der kommer grundlæggende balance i Norddjurs Kommunes økonomi. Det er en kendsgerning, at vi skattemæssigt ligger under de kommuner, som vi kan sammenligne os med, og med den mulige skatteforhøjelse vil vi nærme os det niveau, som andre har.

I forvejen regner Frederikshavn og Struer med at hæve skatten - og Rudersdal og Syddjurs med at sænke. København og Odense er også inde i billedet til at sænke skatten.

ka