Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Mandsopdækker fremfor tvangsfjerner

Københavns foreløbige erfaringer viser, at seks af ti truede børn kan undgå anbringelse
KORT NYT26. MAR 2012 7.00

KØBENHAVN: I stedet for at fjerne børn fra familier plaget af misbrug, vold, psykisk sygdom eller seksuelle overgreb vælger kommunen i en række tilfælde en metode, hvor kommunen kan trænge ind i hjemmene uden at have beviser for overgreb – og hvor børnene beskyttes ved mandsopdækning af familien,

- Det er en ultimativ succes, at vi kan holde sammen på familierne i disse højrisikosager, hvor normal praksis ville have betydet anbringelse af alle børn, siger områdechef Mikkel Damgaards fra Københavns Kommunes socialforvaltning til Politiken.

Vælger forældrene at samarbejde, får familierne en sikkerhedsplan for, hvordan børnene kan få beskyttelse både af kommunens medarbejdere, der kommer i hjemmet, og fra personer i familiens netværk: slægtninge, venner og andre.

Indtil nu har over et halvt hundrede børn i 43 familier været omfattet. I 17 af disse familier er sikkerhedssagen afsluttet, og 60 pct. af børnene endte med ikke at blive anbragt. Resten kom på institution eller i familiepleje.

lcl