En lang række af landets kommuner og Naturstyrelsen har samlet søgt for knap to milliarder kroner til projekter og undersøgelser med henblik på at reducere udledning af kvælstof og udtage kulstofrige marker.
Det oplyser Ministeriet for Grøn Trepart til Ritzau, efter at tredje og sidste ansøgningsrunde for ordningen til grønne vand- og klimaprojekter er afsluttet.
Konkret er der blevet søgt for 1964 millioner kroner, hvoraf kommuner står for 1885 millioner af beløbet.
Det samlede beløb er mere end 900 millioner kroner højere, end der er blevet bevilliget til ordningen i 2025.
Penge på forskud
Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) forventer alligevel at imødekomme næsten alle ansøgninger. De skal finansieres med de penge, der er bevilliget til ordningen de næste to år.
- Det er jo først og fremmest en rigtig god nyhed for miljøet, klimaet og vores natur, og så skal vi jo selvfølgelig finansiere det, siger Jeppe Bruus.
Hvis den positive udvikling i ansøgninger fortsætter, føler han sig tryg ved, at det kan håndteres, selv om der tages penge fra de næste to år.
- Hvis der sker det positive, at der bliver ved med at være overansøgninger, så skal vi kigge på, hvordan vi så finansierer det. Men lige nu og her fremrykker vi midler for at imødekomme de ansøgninger, der er i 2025, siger Jeppe Bruus.
Kvælstofvådområder og lavbundsprojekter
På nuværende tidspunkt er der bevilliget 780 millioner kroner til lavbundsjorde og 588 millioner til kvælstofvådområder i 2026.
I 2027 er der bevilliget 780 millioner til lavbund og 534 millioner til kvælstofvådområder.
Der er primært søgt tilskud til kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter.
Udtagning og vådgøring af landbrugsarealer kan have en positiv effekt på biodiversitet og visse naturtyper.
Kvælstofvådområder er typisk placeret kystnært og forbedrer vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande.
Lavbundsprojekter er placeret på kulstofrige lavbundsjorder og reducerer udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.
Næsten alle får tilsagn
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser, at den forventer, at "næsten alle ansøgninger får tilsagn".
Der kan ske ændringer i ansøgte beløb i forbindelse med den kommende sagsbehandling.
Det samlede ansøgte beløb på knap to milliarder svarer til cirka 44.700 hektar fordelt på 37.000 hektar forundersøgelser og omkring 7700 hektar etableringsprojekter.
Erfaringen er ifølge styrelsen, at det ikke er alle forundersøgelser, der fører til reel etablering.
Vand- og klimaprojekter kan kun lykkes, ved at der er lodsejere, som frivilligt indgår i projektet.
Lodsejerne indgår i projekterne ved at lægge jord til dem. Til gengæld kompenseres lodsejerne, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
