Kolding vil stoppe forældres SFO-fidus

400 forældre har i år meldt deres børn ud af SFO for at spare penge
KORT NYT8. AUG 2011 13.23

KOLDING: Spar 2000 kroner, og lad kommunen betale regningen. Så enkel er den fidus, 400 forældre i år har benyttet sig af i Kolding. Men nu siger kommunen stop. Det skal ikke længere være muligt at trække sine børn ud af SFO i juli og spare en måneds betaling.

På onsdag skal politikerne i uddannelsesudvalget tage stilling til et forslag, der skal forhindre, at forældrene melder børn ud af SFO i juli og melder dem ind igen i august. Forslaget går ud på at gøre juli betalingsfri, men i stedet hæve prisen i årets 11 andre måneder, skriver JydskeVestkysten.

De fleste SFO'er i Kolding har lukket to uger i juli, og der er kun nødpasning i enkelte SFO'er.

terp 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job