Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

København kompenserer for statslig reduktion

13 storbyteatre modtager i alt godt 47 mio. kr. om året i de næste fire år fra Københavns Kommune - efter staten har nedsat sit bidrag
25. APR 2012 12.44

KØBENHAVN: Københavns små storbyteatre får nu en økonomisk saltvandsindsprøjtning fra kulturpolitikerne, der ønsker at sætte mere turbo på kultur- og teaterlivet, oplyser kommunen.

Et enigt kultur- og fritidsudvalg i København har nemlig besluttet sig for at udvide den økonomiske ramme til de 13 små storbyteatre, der hidtil har været omfattet af ordningen. Det betyder, at der over de næste fire år afsættes yderligere 4,25 mio. kr. om året til de 13 storbyteatre - som dermed i alt modtager godt 47 mio. kr. om året i de næste fire år fra kommunen.

Med beslutningen redder Københavns Kommune desuden teatrene fra truende nedskæringer som følge af, at staten nedsætter sit bidrag til ordningen med storbyteatrene.

I alt 24 teatre søgte om at komme med i ordningen. 11 fik altså afslag, og 13 teatre bibeholdes i ordningen.

ka

Teater Grob (Foto: Per Morten Abrahamsen)