Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

København holder telefoner hverdags-åbent til 22

Kommunen udvider den telefoniske åbningstid, så borgerne kan ringe på hovednummeret helt frem til kl. 22 - når børnene sover og roen har sænket sig
10. OKT 2011 11.11

KØBENHAVN: Og som noget helt nyt kan man nu også chatte med medarbejderne via kommunens hjemmeside, www.kk.dk.

Dermed får københavnerne en nem adgang til et hurtigt svar, når dagen lakker mod enden, roen sænker sig og børnene sover trygt.

- Mange københavnere går allerede på www.kk.dk og finder svar fra kommunen, når det passer dem. Men du kan jo stadig have brug for at spørge medarbejdere til råds eller få hjælp til at finde vej. Her giver chat-muligheden på kk.dk og den udvidede åbningstid på telefonen københavnerne en endnu bedre adgang til information fra os, siger Thomas Jakobsen, direktør i Københavns Borgerservice.

- I Borgerservice forsøger vi at gøre det nemt for den enkelte københavner, så det ikke er dem, der skal planlægge dagen efter, at man skal have kontakt til kommunen. Derfor arbejder vi hele tiden på at være der, hvor borgerne er - og det gælder også i forhold til vores åbningstid, tilføjer direktør i Københavns Borgerservice.

Thomas Jakobsen giver som eksempel, at man nu også kan få hjælp til borgerserviceopgaver på de fem af byens biblioteker, der skilter med, at de har 'Borgerservice Kvik'. Her er også længere åbent end i byens tre borgerservicecentre.

mou

FAKTA
Københavns Kommunes åbningstid på chat og telefon: Hverdage
kl. 08 til 22.
Kommunens Kontaktcenter modtager og håndterer i gennemsnit 4400 telefonopkald dagligt.
Kontaktcentret har 69 telefonister ansat til at besvare opkald og yde medbetjening over chat og telefon.