15 kommuner står over for at indkøbe nye økonomisystemer for sammenlagt 300 millioner kroner.
Og der kommer til at stå KMD på langt hovedparten af kontrakterne. 12 af de 15 kommuner forventes således at indgå kontrakt med KMD, mens de resterende tre vælger Fujitsu. Det skriver Version 2 på baggrund af en bekendtgørelse fra KL.
Økonomisystemerne skal kunne klare styring af løn, økonomi, debitor og resursestyring med mulighed for tilkøb af vagtplan og e-handel.
KL melder valget af leverandører ud, før kontrakterne endnu er underskrevet. Det sker for at sikre gennemsigtighed med, hvilke leverandører kommunerne har til hensigt at vælge.
krn