KMD har i januar foretaget en større organisationsændring og tilpasser nu antallet af medarbejdere. Det medfører, at KMD afskediger 72 ansatte ud af i alt 3200.
- Der er ingen tvivl om, at KMD i disse år oplever et skærpet konkurrencepræget marked, og vi har på den baggrund ændret i vores organisation, så den står bedre rustet til vores ambitioner om at vokse organisk med 5 oct. om året, siger Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD.
Frem til datoerne for afskedigelserne vil ledelsen sammen med tillidsrepræsentanterne fra HK i fællesskab undersøge, om det er muligt at reducere antallet af afskedigelser yderligere.