Investeringer i offshore vind vil overstige upstream olie og gas i 2022
Flere traditionelle olie- og gasselskaber har øget deres investeringer i vindenergi.
Foto: BP Images

Investeringer i offshore vind vil overstige upstream olie og gas i 2022

Capex-investeringer i offshore vind forventes at nå op på niveau med offshore upstream olie og gas i 2021 i Europa, vurderer Rystad Energy.
9. JUN 2020 13.10

Den grønne omstilling fra fossile brændstoffer til bæredygtige alternativer er i fuld gang. Det står eksempelvis klart, når man ser på kapitaludgifter - det såkaldte capex (Capital Expendure) - indenfor henholdsvis offshore vind og offshore upstream olie og gas i Europa. 

I 2014 var capex-investeringerne fem gange så høje i offshore upstream, som den var indenfor offshore vind, viser en Rystad Energy analyse.

Den forskel er dog blevet mindre og mindre gennem årene, særligt på grund af faldende investeringer for olie og gas. Rystad Energy vurderer, at capex-niveauet for de to industrier vil nå hinanden næste år i 2021, hvorefter vind vil overhale olie og gas. 

Det er en kombination af et fortsat fald i investeringer indenfor olie og gas, men også stigende investeringer i vind. I 2019 blev der investeret godt 73 mia. kr. i offshore vind i Europa, mens det voksede til 91 mia. kr. i 2020. Rystad Energy forventer at capex-niveauet vil stige til 120 mia. kr. i 2021 og 145 mia. kr. i 2022. 

- Udviklingen af offshore vind i Europa forventes at blomstre i de kommende år, når lande forsøger at nå deres ambitiøse 2030-klimamål, og det kræver store investeringer, siger Alexander Flotre, Rystand Energys project manager for offshore vind. 

Omvendt er capex-investeringerne i olie og gas faldet til det halve fra 2014 til 2019, hvor der blev investeret for 165 mia. kr. Investeringerne forventes at fortsat falde til godt 110 mia. kr. i 2022.

Flere traditionelle olie- og gasselskaber er i højere grad begyndt at omstille sig ved at investere mere i offshore vind energi for at afbøde slaget fra lavere udbytte fra fossile brændstoffer i fremtiden, fortæller Alexander Flotre.

esl 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt