DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
- Hvad gør man, når en medarbejder lægger sig i fosterstilling?
ISS-direktør Maarten van England talte for, at jobcentrene fortsat påtager sig et ansvar for de svage arbejdsgrupper efter de er kommet i job. Debatten om rummelighed på arbejdsmarkedet udspillede sig i imiterede samtalekøkken-rammer. (Foto: Lærke Cecilie Lindegård)

- Hvad gør man, når en medarbejder lægger sig i fosterstilling?

DET BEDSTE FRA FOLKEMØDET Det svar skal jobcentrene stå klar med, hvis virksomhederne skal rumme flere skrøbelige eksistenser, som regeringens reform lægger op til
16. JUN 2012 14.52

BORNHOLM: Den administrerende direktør i ISS Maarten van England var klar i mælet:

- Jobcentrene skal sikre sig som stabil sparringspartner til virksomhederne. De må ikke slippe den ustabile person, når først vedkommende er kommet i arbejde, forklarede Maarten van England.

Og han taler ud fra erfaring med de udsatte eksistenser, for rengøringsgiganten ISS ansætter årligt 600-800 fra match-gruppe 2 og 3. Men hvis virksomhederne skal være rummelige, skal kommunerne støtte op – for hvad gør man egentlig, når en medarbejder pludselig lægger sig i fosterstilling i arbejdstiden, spurgte Maarten van England retorisk forsamlingen.

Og efterspørgslen efter hjælp var bredt funderet:

- Som lille virksomhed løber du nemt ind i en masse barrierer, hvor det så bliver nemmere at sige nej, forklarede Kurt Holm Nielsen, netværkschef i VINSA (Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar) og malermester i en lille virksomhed på Bornholm.

Villigheden er der
Ifølge en undersøgelse fra Epinion er det ikke virksomhedernes velvilje, der er problemet: To ud af tre virksomheder er med til at give chancen til unge, der har brug for en håndsrækning, og over halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen er klar til at ansætte en person med en psykisk lidelse.

Dermed er fundamentet for regeringens arbejdsmarkedsreform fornuftigt støbt. Regeringen fremlagde i starten af året en reform, som dog endnu ikke er vedtaget, men lægger op til, at flere udsatte mennesker skal væk fra overførselsindkomsten og ud på arbejdsmarkedet.

Og det forkromede spørgsmål i debatten, som CABI og VINSA stod bag, gik således på, om virksomhederne er klar til at rumme disse eksistenser.

Svaret var overvejende ja – men det store projekt bliver at hjælpe virksomhederne af med den utryghed, de føler omkring at ansætte psykisk ustabile mennesker – og det bliver ikke mindst en opgave for kommunerne at afhjælpe den.


Læs alt om Folkemødet på Folkemødeavisen.dk