DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Grove ord og vold er en del af arbejdsdagen

Sidste år var 92 ansatte i Region Midtjylland sygemeldt efter vold og trusler på jobbet
KORT NYT14. JUN 2012 7.25

MIDTJYLLAND: Chikane og vold bliver nogle gange en del af arbejdsdagen for ansatte i Region Midtjylland. Sidste år anmeldte regionen 634 arbejdsulykker om fysisk og psykisk vold til Arbejdstilsynet. Det oplyser DR Østjylland.

Skadestuen på Aarhus Universitetshospital er et af de steder, hvor borgere kan finde på at chikanere personalet.

- Vi oplever mange henvendelser, som i nogle tilfælde er meget aggressive. Der er en forråelse i tonen altså den måde man taler til personalet på. Især i weekenderne og om natten, siger afdelingssygeplejerske Annette Bäkström.

Sidste år endte 92 ansatte i Region Midtjylland med at blive sygemeldt, fordi de var blevet udsat for fysisk eller psykisk vold på jobbet.

- Det er meget problematisk. Vi prøver selvfølgelig at takle det professionelt, for vi er godt klar over, at når man er patient eller pårørende, er man i en særlig sårbar situation, men derfor er det alligevel problematisk, hvis man som medarbejder bliver udsat for vold eller chikane, siger kontorchef i Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø, Jonna Pedersen.

bi