Golfklubber må også slippe for grundskyld

Golfklubber må også slippe for grundskyld

Aabenraa har ingen saglig grund til at forskelsbehandle to golfklubber i forhold til andre sports- og idrætsforeninger
11. JUL 2011 7.00

Af Knud Abildtrup

AABENRAA: I november 2010 trak Aabenraa Kommune en tidligere fritagelse for at betale grundskyld tilbage over for to golfklubber. Men den praksis skal de nu forklare nærmere over for Statsforvaltningen Syddanmark.

Klubberne klagede til Statsforvaltningen, som nu har fundet frem til, at det kan godt være, der kan være en saglig begrundelse for, at netop de to golfklubber ikke skal slippe for grundskyld, ligesom andre idrætsanlæg har mulighed for, men det er i hvert fald ikke lykkedes at dokumentere, at der er en saglig begrundelse.

Kommunen  har selv oplyst, at der ikke er taget hensyn til, at den ene af de to klagere - en fond - er organiseret som et aktie- eller anpartsselskab, for det forhindrer i sig selv ikke, at man kan slippe.

I brevet fra kommunen i november 2010 stod der heller ingen saglig begrundelse for eller forklaring på at droppe fritagelsen.

Aabenraa Kommune har ifølge Statsforvaltningen ellers valgt at fritage alle idræts- og sportsforeningen for at betale grundskyld, hvis ellers de søger om det: 11 forskellige sportspladser og haller, ejet af forskellige idrætsforeninger.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev