Gør hinanden en tjeneste: Ryd op

Indrømmet. Uffe Thorndahl er postulerende, hurtig på aftrækkeren og ikke bleg for at holde myndighederne i ånde med løbende aktindsigter, spørgsmål og anklager. Den samme forvaltning, som han kritiserer for sine efterladenheder.

Hørsholms ex-borgmester har som sin egen private gravergruppe møjsommeligt forsøgt at kortlægge, hvordan kommuner og regioner administrerer reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.

Og resultatet er mildest talt kaotisk. For det første er der store forskelle på, hvilke typer oplysninger, han har kunnet vriste frem. Nogle kommuner angiver kun en samlet sum på årsbasis og nævner, hvilke politikere, der har brugt ordningen, mens alt andet beskyttes med henvisning til offentlighedsloven. Andre angiver nøje, hvem der har fået hvor meget - og nøjes med at sætte tuschstreger over de timesatser, de folkevalgte honoreres efter.

I sig selv en interessant forskel - for burde der ikke være samme umisforståelige regler om, hvilke oplysninger, offentligheden har krav på at kende, når det gælder honoreringen af de valgte politikere? Og bør de samme politikere ikke have samme beskyttelse af private oplysninger, om de er valgt i Billund, Brønderslev eller på Bornholm?

Nok at komme ud til
Om ikke andet, så er det vel et første resultat af, at Thorndahls hvidbog har nået indbakkerne - og har afstedkommet de første reaktioner. I Struer har kommunaldirektør Claus Damgaard valgt at få Deloitte til at tjekke, hvad der er op og ned, når Thorndahl erklærer, at der intet i nuværende borgmester Mads Jacobsens (V) daværende politiske hverv, der sandsynliggør, at han kunne kvalificere sig til de 125.000 kr., han årligt fik for tabt arbejdsfortjeneste.

Damgaard mener, reglerne er fulgt, men derfor er det 'ingen skade til at kigge vores praksis efter i sømmene'. Den praksis betød bl.a., at Mads Jacobsen fik medregnet en studietur, hvor hans egn vurdering lød, at 'Hvis ikke jeg havde fået erstatningen, var jeg blevet hjemme og havde passet mine køer.'
Den vurdering kan jo være ganske legitim. Som kommunalpolitiker er der et utal af muligheder for at komme ud i embeds medfør - se blot, hvordan KL-konsulenter i Hedensted har endevendt bunker af bilag, der kaster et blik ind i rækken af kurser, besigtigelser, afskedsreceptioner, konferencer, nytårsparoler, kystvandringer, jubilæer, seminarer.

Ingen spørgsmål?
Selvfølgelig vil der være himmelvid forskel på, hvad den enkelte folkevalgte deltager i. Men det tyder på, at det er tid at få lavet vejledninger, så det ikke er den enkelte politiker eller embedsmand at vurdere, om et besøg hos et krondiamantbrudepar tæller med.

Her vil det politiske niveau gøre den enkelte en tjeneste ved at fastsætte nærmere regler, hvem der beslutter den slags, hvor tit og hvornår. Der skal ikke ses skævt til kompensationer, der kører efter bogen, men der skal heller ikke være store uklare gråzoner, der frister svage sjæle.

For at vende tilbage til Thorndahls hvidbog, så er den indiskutabelt fyldt med postulater og gisninger mellem alle de fakta og ræsonnementer, der er vanskelige at komme udenom. Og så krydrer den politiske ræv sin gennemgang med et eksempel fra 1997, hvor en viceborgmester i Sønderborg i diæter og tabt arbejdsfortjeneste uberettiget modtog 240.000 kr. om året. Dengang fastslog Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt: 'Det er vores opfattelse, at der igennem mange år har eksisteret en uskreven regel i Sønderborg Kommune om, at der ikke skulle stilles spørgsmål ved politikernes indberetninger.'

Men det er jo også 17 år siden, ikke?