Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Fuldtallig direktion i Jammerbugt

Tidligere Løgstør-topchef Jan Lund-Andersen bliver ny børne- og familiedirektør i Jammerbugt
27. MAJ 2011 6.55

JAMMERBUGT: Den 48-årige Jan Lund-Andersen bliver ny børne- og familiedirektør i Jammerbugt, oplyser kommunen.

Jan Lund-Andersen kommer fra en stilling som partner og chefkonsulent i Konsulentfirmaet H.C. Vestergaard ApS. Han har desuden været ansat i staten, i Folketingets administration, samt i amt og kommuner, hvor han senest har været kommunaldirektør i Løgstør Kommune (2003-2006) og organisationsdirektør i Vesthimmerlands Kommune (2006-2007).

Jan Lund-Andersen, der er cand. scient.pol. og har desuden en HD i organisation og strategi, tiltræder stillingen som børne- og familiedirektør den 1. august 2011, og så vil direktionen i Jammerbugt Kommune igen være fuldtallig.

ka