For få børn i Odder

For få børn i Odder

En børnehave må lade livet, for i Odder bliver der født færre børn end forventet

ODDER: Gennem længere tid har børnetallet været faldende i Odder Kommune, og udviklingen fortsætter i de kommende år. Da børnetallet har vist sig at falde mere end forventet, foreslår forvaltningen, at en af kommunens børnehaver lukkes, så kapaciteten passer til behovet.

Konkret peger forvaltningen på Parkvejens Børnehave, der er en selvejende institution, og byrådet ventes at beslutte at opsige driftsoverenskomsten på sit møde i december.

Byrådet blev orienteret om oplægget, da der i aftes var temamøde om fremtidsplanerne for VitaPark Odder.

Børnetallet falder mere end forventet?
- Faldet i børnetallet har vist sig at være større end vi havde forventet ud fra prognoserne, derfor foreslår vi dette skridt, forklarer kulturdirektør Gerda Pedersen.

Den 1. januar 2011 blev 837 børnehavebørn (3-6 år) passet i Odder Kommunes institutioner, og ifølge prognosen ville børnetallet falde til 827 pr. 1. januar 2012. Imidlertid er tallet allerede pr. 1. juni 2011 faldet til 797 børn, og hertil kommer, at den private institution Myretuen for nylig blev godkendt til 20 børn.

Tvunget til at handle nu?
Da prognoserne forudser et endnu større fald i 2013, er Odder Kommune tvunget til at handle nu. Det er ikke muligt at skære i normeringen i samtlige institutioner, idet man så ikke ville kunne opretholde den nuværende åbningstid, siger Gerda Pedersen.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev