Erfaren beredskabschef til Haderslev

Esge Homilius er p.t. sektionschef i Beredskabsstyrelsen
KORT NYT31. JAN 2012 13.02

HADERSLEV: Esge Homilius bliver ny beredskabschef i Haderslev Kommune. Han kommer fra en stilling som sektionschef i Beredskabsstyrelsen.

Esge Homilius tiltræder den 1. marts, kommer fra en stilling som sektionschef i Beredskabsstyrelsen Sydjylland og har i de seneste 20 år arbejdet med beredskab og ledelse.

En af den nye beredskabschefs store opgaver bliver at forhandle et større aftalekompleks på plads om brandslukning i Vojens og Haderslev.

Esge Homilius er uddannet officer fra Beredskabsstyrelsen, og har siden uddannet sig til produktionsingeniør. I 2011 afsluttede han en MBA fra Aarhus Universitet.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev