Enhedslisten større end Venstre i København

Både Venstre og Dansk Folkeparti bliver overhalet af Enhedslisten i hovedstaden ifølge en ny meningsmåling
KORT NYT11. JUL 2011 7.00

Enhedslisten stormer frem i meningsmålingerne, og ifølge en beregning af fordeling af storkreds-mandater ved et folketingsvalg ud fra de seneste meningsmålinger, som Altinget.dk offentliggjorde søndag, så vil venstrefløjs-partiet opnå tre mandater i Københavns storkreds. Dermed har partiet slået både Venstre og Dansk Folkeparti. 

Enhedslisten står til i alt ni mandater - mere end en fordobling i forhold til seneste folketingsvalg. Hvis Altingets prognose går hen og bliver valgets resultat, så vil partiet få følgende storkreds-mandater: København: 3 (+2), Københavns omegn: 1, Nordsjælland: 1 (+1), Sjælland: 1, Fyn: 1 (+1), Østjylland: 1, Nordjylland: 1 (+1).

Enhedslisten står normalt meget stærkt ved kommunalvalg i hovedstaden, men det er første gang, at partiet står til at mønstre så stor mandathøst ved et landsvalg.

mou 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev