DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
dknyt lancerer to nye portaler

dknyt lancerer to nye portaler

Med to nye nicheportaler - dk-it og dk-indkøb - udgiver dknyt.dk og avisen Kommunen i alt seks portaler
13. JUN 2012 6.15

Internetavisen dknyt.dk og avisen Kommunen fortsætter oprustningen. Det sker med to nye nicheportaler: dk-it og dk-indkøb.

- dk-it bliver siden for interesserede i informationsteknologi, som har fået stillet deres sult efter nye gadgets, smarte programmer og teknologi, men har behov for at følge det, der ligger bag udviklingen. Især på det politiske område. dk-it skal derfor særligt fokusere på lovgivningen og udviklingen indenfor it-branchen, oplyser udgiver Claus G. Theilgaard.

dk-indkøb læner sig opad mediehusets eksisterende medier, der er særligt stærke indenfor den offentlige sektor.

- Vi ønsker med dk-indkøb at opbygge mødestedet for den offentlige indkøber og den private leverandør. Siden vil følge markedet for udbud fra sogneråd til Bruxelles. Fra stat til kommune. Den nye portal henvender sig særligt til aktører, der vi sælge produkter og ydelser til det offentlige, siger Claus G. Theilgaard.

Med dk-it og dk-indkøb udgiver avisen Kommunen og dknyt.dk nu i alt seks portaler. I foråret har mediehuset tillige søsat nicheaviserne dk-social, dk-økonomi, dk-teknik og dk-sundhed. Alle medier finansieres af annoncer og abonnementer og udkommer med nyhedsbreve en til to gange ugentligt.

De daglige opdateringer kan følges hhv. dknyt.dk og kommunen.dk

Der er allerede ansat fagredaktør på flere af de nye portaler, men flere stillinger vil blive opslået henover sommeren.