Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Bjørn Dahl er død

Roskildes tidligere borgmester døde i fredags på hospice ved Trekroner
6. NOV 2011 19.19

ROSKILDE: Roskildes tidligere borgmester Bjørn Dahl døde fredag efter længere tids sygdom på hospice ved Trekroner.

Bjørn Dahl (V) var fra 2001 til 2005 en meget afholdt borgmester i byen. Han stod i spidsen for et bredt samarbejde i byrådet og videreførte på mange måder det arbejde, som han selv var en del af under hans  socialdemokratiske forgænger Henrik Christiansen, skriver Roskilde Avis.

Bjørn Dahl var født i 1958 og var tredje generation i familien, der dengang ejede Ledreborg Tømmerhandel. Hans far Børge var gennem mange år en af de fremtrædende skikkelser i Roskilde Byråd.

Som ung studerede Bjørn Dahl på Det Kgl. Musikkonservatorium, mens han samtidig bestred jobbet som organist i Himmelev Kirke. På et tidspunkt slog han dog ind på den mere forudbestemte vej og overtog familie-virksomheden, som han siden solgte videre til den store Stark-kæde.

Bjørn Dahl var i en periode også formand for teknik og miljøudvalget i KL.

Han efterlader sig hustru og to børn.

terp