Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Behold politikerne i de kommunale handicapråd

DEBAT Handicaprådene er ikke en interesseorganisation, men et dialogforum, hvor de lokale handicappolitiske aktører mødes og diskuterer - det giver ingen mening med et dialogforum, hvis den ene part ikke er til stede
17. FEB 2012 12.02

Af direktør i Spastikerforeningen, Mogens Wiederholt

Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S) foreslår i et brev til socialminister Karen Hækkerup (S), at lokalpolitikerne i fremtiden ikke skal have sæde i de kommunale handicapråd. Kirsten Jensen begrunder sit forslag med, at kommunalpolitikerne kommer i en vanskelig situation, når de både skal agere som kommunens rådgivere via handicaprådet og beslutningstagere i kommunalbestyrelsen.

Og det er afgjort en vanskelig og til tider sikkert også lidt akavet situation, lokalpolitikerne stilles i. Det kan være mange kasketter at administrere. Det vidste vi godt, da konstruktionen blev skabt i forbindelse med gennemførelsen af strukturreformen.

Men det er helt afgørende for handicaprådenes funktion og rolle, at politikerne sidder med i rådet. Handicaprådene er jo ikke en interesseorganisation, men et dialogforum, hvor de lokale handicappolitiske aktører mødes, diskuterer og kommer med udtalelser i det omfang, der kan skabes konsensus om et givent synspunkt.

Det giver ingen mening med et dialogforum, hvis den ene part i dialogen ikke er til stede, eller hvis en part lader sig repræsentere ved stedfortrædere i form af embedsmænd.

Find en balance
Rådene - og ikke mindst organisationsrepræsentanterne - må finde en arbejdsform, hvor politikerne ikke presses ud i urimelige interessekonflikter eller deciderede habilitetsproblemer. Men politikerne er også nødsaget til at lære den særlige arbejdsform, som er nødvendig i et dialogforum, hvor både beslutningstagere og interesseforkæmpere mødes om samme bord. Rådene er, når de fungerer bedst, et rigtig godt forum for udveksling af synspunkter, vidensformidling og forventningsafstemning - og det vil gå tabt, hvis politikerne tjekker ud.

Ofte er det høringsretten, der nævnes som det store problem for rådene og ikke mindst kommunalpolitikerne i rådet. Hvis det er tilfældet, så lad os diskutere høringsforpligtigelsen. Den kunne måske erstattes af en pligt til at drøfte alle relevante initiativer. Det er ikke nødvendigvis høringssvarene, der flytter noget. Det er drøftelsen og dialogen om initiativerne, der flytter holdninger og standpunkter. Høringssvar kan komme fra de lokale handicaporganisationer som en del af deres interessepolitiske opgave.

Direktør i Spastikerforeningen, Mogens Wiederholt

Fakta om handicapråd
Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.

Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap.

Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer. Handicaprådet vælger selv sin formand.

Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om handicaprådets virksomhed og sammensætning.

Foto: http://www.flickr.com/photos/yourdon/2819627118/sizes/z/in/photostream/

lcl