Atea overtager Midtjyllands it-leverancer

Atea overtager Midtjyllands it-leverancer

Firmaet har samarbejdet med Region Midtjylland siden 2007 og overtager nu fem medarbejdere fra regionens it-afdeling
26. OKT 2011 9.21

MIDTJYLLAND: Region Midtjylland har underskrevet en kontrakt med it-infrastrukturleverandøren Atea Danmark A/S om klargøring, levering og opsætning af pc'er og skærme til regionens ca. 25.000 brugere på de midtjyske hospitaler, institutioner samt regionshuse. Kontrakten er to-årig med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

Udbuddet kommer i halen af regionens udbud på pc-hardware sidste år, og udgør således et led i den it-sourcing-strategi, der understøtter Region Midtjyllands samlede spareplan. Ved at udsætte en række it-services for konkurrence og samle forhandlingskraften for hele regionen afprøver Region Midtjylland markedet i kraft af sin volumen som en af Danmarks største it-kunder.

I Regionens evaluering af tilbuddene blev der lagt vægt på pris, service og kvalitet hos de interesserede leverandører, hvor Atea leverede det mest attraktive bud. Medarbejderne vil nu fremover blive mødt af en Atea-medarbejder, når en pc eller skærm skal sættes op på skrivebordet.

- Med denne kontrakt udvider Atea og Region Midtjylland det samarbejde, vi har og har haft siden regionen blev dannet i 2007. Atea overtager fem medarbejdere fra Region Midtjyllands it-afdeling. Aftalen medfører en forventet årlig omsætning for Atea på 30 mio. kr., fortæller direktør i Atea, Jan Elbæk.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev