• Aktuelt
Illustration: Gary Waters, Polfoto.

Uuddannede tolke koster samfundet dyrt

17. feb 2015, 16:00

Mange tolke, der bruges i kommunerne, har ingen uddannelse i tolkning. Bureauer og Translatørforeningen giver bl.a. udbudspolitikken skylden

Alle kan slå sig ned som tolk. Alle. Det kræver hverken uddannelse eller tests. Det kræver blot, at man bekræfter, at man taler to sprog godt nok til at kunne tolke. Derfor bliver en stor del af de tolkninger, der foretages i det offentlige, udført af tolke uden uddannelse. Og det kan blive dyrt i sidste ende, vurderer både tolkebureauer og Translatørforeningen.

For en tolkning med en uuddannet tolk tager ofte længere tid end med en uddannet tolk, og risikoen for fejl bliver langt højere. Det skyldes blandt andet, at uuddannede tolke ikke nødvendigvis kender de fagudtryk, der bruges inden for det område, de skal tolke.

Indehaver af Tolkegruppen, Ben Hedi Belkhaoui forklarer, at alt, der kommer igennem en tolk, bliver filtreret, fordi det skal igennem et ekstra led, før det kommer fra læge til patient eller fra sagsbehandler til klient.

- Tolkene skal jo også specialisere sig i de forskellige terminologier, der knytter sig til det emne, de tolker indenfor - der er jo både socialtolkning, juridisk tolkning og sundhedstolkning. Det er fuldstændigt forskellige begreber, som skal bruges, og derfor er det vigtigt, at tolkene kender de begreber, der bruges, siger Ben Hedi Belkhaoui, og fortsætter:

- Samtidigt hører vi om meget pressede sygeplejersker og læger, som ikke kan nå alle deres patienter. Derfor er det vigtigt at tolken kender begreberne, så sygeplejerskerne kan komme videre og passe deres arbejde. En samtale med tolk tager jo længere tid - men længere tid, hvis tolken også skal bruge tid på at lede efter begreberne.

De vil helst bare holde prisen i bund
Derfor mener Ben Belkhaoui, at kommuner og regioner har et ansvar for at sikre, at der indkøbes tolkeydelser, som har en høj nok kvalitet. Men kommunerne er heller ikke interesserede i uddannede tolke. De vil bare holde prisen i bund. Sådan lyder beskeden fra både tolkebureauer og Translatørforeningen.

- I kommuner og regioner bliver tolkeydelser udbudt i licitation. De bureauer, der er mest konkurrencedygtige på prisen, får en kontrakt. Det er så dem, man som offentlig ansat i den pågældende kommune eller region ringer til, hvis man har brug for en tolk. Bureauet sender derefter en af de personer, de har registreret som tolke. Tolken får typisk 120-140 kr. i timen, men bliver sjældent honoreret for transporttiden. Det kan man ikke leve af, siger Anette Nørgaard Jappe fra Translatørforeningens tolkeudvalg.

- Der bliver skrevet i udbudsmaterialet, at det skal være kompetente tolke, men i praksis er det ikke uddannede tolke, der kommer ud. Når licitationskontrakterne bliver indgået, er det ét parameter, der tæller, og det er pris.

KL: Det bedst mulige til den bedst mulige pris
Det samme oplever Ben Belkhaoui:

- Der er ikke den store interesse fra kommunernes side i at få uddannede tolke, for de skal jo også have en højere løn. Alt er i udbud i dag, og det betyder, at prisen presses og når bureauerne presses, kan de ikke betale tolke, der er gode nok.

Hos KL ønsker man sig også bedre uddannede tolke, men understreger, at en af grundene til, at der ikke er nok uddannede tolke, er at man ikke har kunnet opretholde de uddannelser, der tidligere har været, fordi der har været for få tilmeldte kursister.

- Ud fra et fagligt perspektiv er der ingen tvivl om, at det ville være en kvalitetssikring, hvis flere tolke var certificerede. Der har engang været en egentlig tolkeuddannelse, som dog ikke kunne opretholdes, fordi mængden af kursister var for lille. Efterfølgende forsøg på at oprette en lignende uddannelse er desværre ikke lykkedes. Når kommunerne udbyder opgaven, skal det selvfølgelig altid sikres, at man får det bedste mulige tilbud til en fornuftig pris. Og her vil det selvfølgelig være en hjælp, hvis vi havde nogle certificerede tolke, siger Birger Mortensen, chefkonsulent i KL.

Norge er langt
I Norge har man i mange år arbejdet på at uddanne tolke, ligesom man har oprettet en national tolkeliste, hvor personer, som har brug for tolkeydelser kan søge efter en tolk ud fra geografiske, uddannelsesmæssige og fagspecifikke krav.

Kravet om uddannede tolke kom fra Mangfoldighedsdirektoratet, som henvendte sig til højskolerne og bad dem om at udvikle en tolkeuddannelse, så man fik kompetente tolke til at løse tolkeopgaverne i det offentlige

Her startede man med de sprog, hvor behovet var størst, og har efterhånden fået uddannede tolke i mange sprog.

- Efterhånden er uddannelsen så udbygget, at man i dag kan blive bachelor i tolkning. Det har taget en del år at nå hertil i Norge. Vi kan ikke forvente, at vi kan løse problemerne i Danmark fra den ene dag til den anden, så der må nødvendigvis være en overgangsperiode, hvor man må bruge det bedste af, hvad man har i øjeblikket. Men hver gang, man gør noget, er det et fremskridt, siger Anette Nørgaard Jappe.

 

Vi anbefaler

Navne

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste
Anmeldelser

Klummen af Michael Kjærgård