Uopdragne børn tager plads på ventelister

Psykisk syge børn får ikke den psykiatriske behandling, de har brug for
KORT NYT9. FEB 2011 8.59

Mellem hvert andet og tredje barn af de omkring 15.500 børn og unge, der hvert år henvises til psykiatrisk behandling, afvises af psykiatrien, fordi de har problemer, der burde være taget hånd om i hjemmet eller i kommunalt regi - og ikke i psykiatrien. 

Det får ventetiden på behandling til at vokse for de børn, der reelt har behov for behandling, påpeger en af landets førende forskere i børne- og unge- psykiatri, overlæge og professor Niels Bilenberg fra børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark over for Information.

- De børn, der virkelig har brug for behandling, kan ende med at blive endnu mere forstyrrede, som ventetiden bliver længere. Men det går også ud over de uopdragne børn, der fejlagtigt venter på behandling i psykiatrien. De står på venteliste forgæves, siger Niels Bilenberg, der også er klinisk ansvarlig for den landsdækkende database for børne- og ungdomspsykiatrien, Bupbasen, som har lavet undersøgelsen.

Typisk fejlhenvises børnene, hvis der er mistanke om, at de har enten ADHD eller Aspergers syndrom.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt