Kommunikationsfolk blogger på Kommunen

Med blogs, dialogforum og en fast side i avisen styrker avisen Kommunen sit fokus på kommunikation.
21. JAN 2011 13.32

Hvornår kommunikerer kommunerne godt, og hvornår falder kommunikationen helt til jorden? Hvordan bruger man de digitale virkemidler mest effektivt? Og kan god kommunikation bidrage til demokratiet, eller ender det hele i politisk spin?

Med en stærk satsning på kommunen.dk og i den trykte avis opprioriterer Kommunen sin dækning af kommunikationsstoffet markant.

På en fast side vil avisen hver uge bringe artikler af relevans for kommunikationsfolk og andre, der interesserer sig for kommunal og offentlig kommunikation.

Og på nettet vil tre professionelle kommunikatører blogge om det, der rører sig i kommunikationsuniverset. Kommunens tre faste leverandører er kommunikationschef i Helsingør Kommune, Mikkel Hedegaard, kommunikationschef i Svendborg Kommune, Kim Barren, og politisk kommentator Rasmus Jønsson.

Deres blogs er åbne for alle abonnenter på Kommunen, men også uden abonnement er der mulighed for at ytre sig.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt