Intet skal frygtes så meget som frygten

Intet skal frygtes så meget som frygten

ANMELDELSE Især siden 11. september 2001 er der glidende sket markante stramninger i lovgivning og retsanvendelse med det resultat, at demokratiske rettigheder er sat under uhensigtsmæssigt pres. I denne bog analyseres og diskuteres aktuelt og relevant, hvad der ske

Af Paul Hegedahl

Peter Høilund:
'Frygtens ret';
Hans Reitzels Forlag, København 2010.
157 s., hft., 13 x 20 cm., noter, litt.liste.
Kr. 198,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5394-7.

Frygt er et af de fundamentale livsvilkår for mennesker. I medierne - og i de politiske diskussioner - optræder i disse år netop begrebet frygt i mange sammenhænge. Ikke mindst - og helt aktuelt - på grund af terror, gennemført og planlagt (og heldigvis forpurret denne gang), men også på grund af økonomiske kriser, epidemier, klimaforhold etc. Med globaliseringen føles risikoen for mange hændelser tæt på.

Netop fordi frygten er så væsentlig en del af menneskers liv, har mange udtalt sig om den. Blandt sagde Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844-1900), at frygt er moralens moder. Der er meget i de senere års debat og samfundsmæssige processer, der tyder på, at temmelig mange er enig i dette synspunkt. Og frygten har til alle tider, i mange forskellige samfund og nationer, været et meget anvendt styrings- og kontrolinstrument. I 'Frygtens ret' giver forfatteren som en klangbund for dagens situation en gennemgang af frygtrettens historie, på hvordan større og mindre befolkningsgrupper er rykket sammen i frygtens fællesskaber, hvor borgerne retter sig ind efter frygtens politik og ret.

Men, der kan være god grund til hellere at være enig med en af de største amerikanske præsidenter (nr. 32), Franklin D. Roosevelt (1882-1945) sagde i sin tiltrædelsestale i 1933: 'Det eneste vi skal frygte er frygten selv.' Og FDR's landsmand, forfatteren, filosoffen og samfundskritikeren Henry David Thoreau (1817-1862) sagde: 'Intet skal frygtes så meget som frygten.'

Politiske magtkampe ophævet
Det, kan man jo hævde, er nemt at være enig i, men vanskeligt for de fleste af os at efterleve. Men frygt giver os skyklapper på, så begivenhederne bliver endnu mere uoverskuelige og truende. Sikkert ikke mindst for de politiske ledere og lovgivere, der skal håndtere begivenhederne og frygten. De taler om, at f.eks. truslen om terror ikke må få os til at ændre vore holdninger og levevis - men når det kommer til at demonstrere handlekraft over for truslerne medfører det ofte lovgivning og indgreb, der reelt ændrer vores demokratiske levevis.

Terror og anden form for voldelig adfærd og kriminalitet og samfundsskadelig virksomhed skal straffes omgående, konsekvent og efter loven og imødegås med velovervejede og for alle forståelige midler. Men, det må ikke medføre, at frygten, som Peter Høilund beskriver og diskuterer i denne bog, som en parasit, som en gøgeunge, snigende svækker vort demokrati og vor levevis.

Der er et markant resultat af denne frygtkultur: At den stort set - når det handler om spørgsmål, der er baseret på den - har ophævet de politiske magtkampe mellem de politiske fløje. Man kan undertiden iagttage, at partierne er villige til at overtrumfe hinanden, når det i deres perspektiv gælder om at sende hurtige signaler, der skal vise 'handlekraft'. En række af de betydningsfulde love bliver hastet igennem bag mere eller mindre lukkede døre. Peter Høilund nævner en række eksempler i denne bog, blandt andet at frygtens ret nu påvirker selve nerven i det værdisæt, samfundet bygger på: fremkomsten af det politiske massemenneske som gruppesubjekt. En konkret mistanke er ikke længere altid nødvendig for at tilbageholde et menneske. Man kan tilbageholde en hel gruppe mennesker, hvis visse betingelser er opfyldt.

Lømmelpakke
I bogen gives som eksempler, at politiet efter lømmelpakken har ret til at anholde politiske demonstranter administrativt i op til 12 timer (politilovens § 9), hvis de finder det nødvendigt for at afværge trusler mod den offentlige orden. På lignende vis er politiloven blevet forsynet med en anden ny bestemmelse, der ophæver det grundlæggende retsprincip om, at man skal være under konkret mistanke for at kunne visiteres. Der gøres opmærksom på, at det enkelte menneskes politiske stemme i begge tilfælde reduceres til et spørgsmål om, hvad politiet finder nødvendigt, uden hensyn til konkret mistanke eller skyld.

Efter domstolsafgørelsen i december 2010 i forbindelse med demonstrationerne ved COP15 (hvor en del politikere jo havde meget travlt med at rose politiet for dets indsats i den forbindelse), kan noget tyde på, at lovgivningsprocessen skal være mere omhyggelig fremover.

Denne bog er både aktuel og vigtig i overvejelserne om, hvordan vi fremover vil leve sammen i Danmark.

Frygten kommer udefra
Et interessant aspekt ved frygten er, at den, som Peter Høilund gør opmærksom på, meget ofte kommer til os udefra og utrygge, og at det gør den særlig velegnet til at anvende som alibi for social kontrol. Forfatteren skriver direkte: 'Frygtens ret kan nemlig begrundes med, at den er nødvendig af hensyn til befolkningens sikkerhed over for noget udefrakommende. Den politiske frygt adskiller sig fra den almindelige private frygt, vi alle kan lide under. - - - Den stadig accelererende frygt, der nedbryder de nationale grænser og i ikke ringe omfang destabiliserer traditionelle fortællinger om ret, retssikkerhed og retsanvendelse.' I realiteten ser vi vel ofte hændelser i andre dele af verden anvendt som begrundelser for politiske - og senere juridiske indgreb, som ikke altid er udsprunget af danske ønsker eller behov eller tilpasset til virkelige danske forhold.

Formålet med bogen
Meningen med bogen er at forsøge at fravriste den delvis ufortolkede, sociale realitet - frygtens ret - betydning, at kritisere og perspektivere den. Forfatteren har to hovedformål med bogen:

1. At vise udviklingen af frygtens ret i det sidste årti og at vise konsekvenserne af denne udvikling
for vores demokratiske livsformer.

2. At stille en retsfilosofisk samtidsdiagnose ved hjælp af nogle nyere retsfilosofiske kategorier, som samfundsvidenskaben har benyttet sig af gennem de sidste årtier.

Bogen er delvis blevet til på baggrund af en bekymring, som består i, at vi på det retlige område i dagens samfund ser tegn på en stadig mere ekskluderende, autoritær, fremmedgørende og fjendtlig tendens i lovgivning, domme og administrative afgørelser. Fremvæksten af en decideret frygtkultur synes de seneste 10 år at have transformeret dele af vor ret og retsanvendelse i den retning.

'Frygtens ret', skriver forfatteren, har en noget bredere tilgang, end der er tradition for i skandinavisk retsfilosofi. For at indfange den nye verdensorden, et nyt herredømme med ny logik og ny struktur, der aktivt spiller ind over de nationale grænser, må man gå tværfagligt til værks.

Bogens opbygning
Ud over et forord, en indledning, hvor begreberne i 'Frygtens ret' forklares, og det diskuteres, om det er nødvendigt at ofre demokratiet for at bevare det, samt noter og litteraturliste, har denne bog tre dele:

Første del: 'Frygt som offentlig regulering'
Her fokuserer forfatteren på frygt som styringsrationale i et historisk og aktuelt perspektiv. Han viser, at frygtens ret er uden demokratisk legitimitet. Et vigtigt træk ved frygtens ret e, at den har karakter af en parasit: 'Den indlejrer sig i det kendte retssystem, som den langsomt undergraver - hvilket den kun kan gøre ved at suge næring fra den vært, den sætter sig fast på, først og fremmest i kraft af en sælsom politisk støtte til en retsnorm, der i bund og grund ikke kan betragtes som særlig demokratisk.' Desuden behandles i første del den bioretlige karakter ved frygtens ret; at den enkelte ikke se som et rettighedssubjekt, men som et biologisk væsen, der skal beskyttes - med den betænkelige ulempe, at beskyttelsen ledsages af bortfald af rettigheder.

Anden del: 'Begær efter sikkerhed'
Anden del handler om begæret efter sikkerhed, som forfatteren kalder det. Dette begær følger af frygtkulturens fremkomst. Sikkerheden behandles på fire måder:

1, Sikkerhed generelt, rettet mod fysisk og psykisk tryghed.

2. Begæret efter sikkerhed, der er reaktionen på frygt.

3. Sikkerhedsforanstaltninger - de praktiske reaktioner på frygten og et forsøg
på at indfri begæret efter sikkerhed.

4. Sikkerhedsteknologierne - et underordnet begreb, der handler om
overvågningskameraer, telefonaflytningsudstyr m.m.

Desuden gennemgås i anden del frygtens tiltagende funktion som lovgivningsmagt og det heraf skabte begær efter sikkerhed som resultatet af en udhulning af de internationale og internationale institutioners retlige fundament: 'Navnlig det stigende omfang af international og national lovgivning, der ikke længere i praksis tillægges karakter af forpligtende ret, samt den måde, vi uddanner dommere, embedsmænd, advokater og sagsbehandlere på, ifølge hvilken retsregler indgår i et 'neutralt' retssystem, der metodisk kan anvendes uden inddragelse af menneskelig dømmekraft. I anden del indkredses nogle vigtige elementer af, hvad der afstedkommer sikkerhedsbegær, hvad det er, der forårsager frygten, især terrorisme, erhvervssvindel, udlændinge, fødevaresygdomme og miljøforurening.

Tredje del: 'Offervilje'
Tredje del har fokus på offerviljen. Interessant og originalt bruges som gennemgående billede Abrahams ofring af Isak. Her behandles bl.a. den internationale rets udvikling gennem de seneste 65 år, hvor de internationale retlige forpligtelser vedrørende beskyttelse af menneskets værdighed, autonomi samt uerstattelige kulturværdier højtideligt er nedskrevet i et stort antal erklæringer - og hvor vi i samme periode har været vidner til ufattelige grusomheder mod mennesker og store tab af kulturskatte. I denne afsluttende del viser forfatteren også elementerne af den magtkamp, der foregår mellem den udøvende magt (regeringen) og til dels den lovgivende magt (Folketinget) på den ene side og domstolene på den anden. Og der gives eksempler - tankevækkende - på, hvordan demokratiets grundpiller: ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, sættes under pres af frygtens ret.

Gøgeungeeffekten
Forfatteren anvender gøgen som et eksempel på det, der sker med retssystemet. Gøgen er en redeparasit, der lægger sine æg i andre fuglearters reder: 'Frygtens retssystem e som gøgeungen fuldstændig afhængig af, at værten passer og plejer de og fodrer det, så det kan vokse sig stort og stærkt. Som gøgeungen er frygtens retssystem også dominerende og smider værtens æg og unger ud af reden, hvis det kan slippe af sted med det. - - - Til trods for at frygtens retssystem adskiller sig fra anden ret, er der - lige som det er tilfældet med gøgen - ingen, der forsøger at skaffe sig af med den fremmedartede ret.'

Det er egentlig paradoksalt, at denne trækfugl vel er en af mest elskede fugle i Danmark og beskrevet i lyriske vendinger.

'De seneste årtiers intense forskning i gøgens snylten har givet svar på mange spørgsmål om både gøgens tricks og værtsfuglenes modspil. Dem kan man finde i denne gennemillustrerede udgivelse. Gøgen lægger æg hos mange forskellige småfuglearter, men hver gøgehun har en foretrukket art, som sandsynligvis er den, hun er opfostret hos. Man taler om forskellige gøgestammer, fx rørsanger-gøge, engpiber-gøge osv. I Europa er der fundet over 100 forskellige gøgeværter. De værtsfugle, som kan se, at gøgeægget er 'forkert' og derfor smider det ud, får mere afkom end mindre kritiske artsfæller, som accepterer gøgeægget. Hvis deres unger arver den kritiske evne vil bestanden med tiden komme til at bestå af mere kritiske individer.
- Poul Hansen: 'Gøgen', Naturhistorisk Museum, Aarhus, 2004

Lad os håbe, at vi med denne bog bliver i stand til at blive mere kritiske over for Frygtens ret.

Negligering af lovgivningens vidensgrundlag
Her på dknyt.dk har vi tidligere været inde på, hvordan lovgiverne i vid udstrækning sidder eksperters indsigt og rapporter overhørig - se her.

I denne bog behandler forfatteren også denne problemstilling. Han siger bl.a.: 'Et tydeligt træk ved den lovgivning, som frygten danner, er en nærmest bevidst mangel på anvendelse af faglig viden om de sociale forhold, som lovgivningen angår. Denne viden er ellers let tilgængelig i form af høringssvar; Straffelovrådet og et stort antal fagkyndige, der alle har god indsigt i den internationale forskning. Normalt taler vi om videnssamfundet eller informationssamfundet, hvor viden ikke alene omsættes i ny teknologi, men også i nye sociale strukturer og samlivsformer, der bygger på den bedste, videnskabelige indsigt.

Men det gælder umiddelbart ikke den strafferetlige, kriminologiske og sociologiske viden. Den har ikke opnået karakter af rigtig videnskabelig indsigt. Det er uden videre tilladt som politiker blot at erklære sig uenig i de videnskabelige udsagn. - - - Lovgivning forstået som en stærkt specialiseret tekst, der efter faglige idealer burde danne grundlag for velfungerende institutioner - fx politi og sociale myndigheder - løsrives fra dette ideal og trækkes ind i frygtens ret uden hensyn til retslærens faglige krav. Det gør det stadig vanskeligere at opretholde ideen om, at samfundsforholdene reguleres af retsregler, som er klare og gennemskuelige.'

Om forfatteren
Peter Høilund (1946) er professor i samfundsvidenskab ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Han er oprindelig uddannet som motormekaniker 1966, skibsingeniør 1969, reserveofficer i Marinen 1971. Han er cand.jur. fra Københavns Universitet 1976, ph.d. fra Københavns Universitet 1998 med afhandlingen 'Den moderne retstænknings gennembrud og autoritetstab', som er blevet omtalt som et væsentligt bidrag til dansk retstænkning og noget nær uomgængelig for jurister med bare minimal interesse for retsfilosofi - og nævnt, at sociologer med interesse for rettens plads i samfundet bør læse den. Peter Høilund er desuden dr.scient.soc. fra Roskilde Universitet 2006. Han har arbejdet som advokat og som bestyrelsesmedlem og - formand for en række virksomheder.

Peter Høilund har tidligere udgivet flere bøger om bl.a. retsfilosofi og offentlig ret. Han forsker i et nyt politisk-juridisk styringsherredømme, der træder mere og mere tydeligt frem. Han beskriver det således: 'Globaliseringen og de fortsatte kriser har sat en ny dagsorden for rettens grundlag og struktur, der kræver og vil kræve nye grænseoverskridende diagnoser og begrebsdannelser. De centrale konsekvenser af denne udvikling er en udgrænsning af navnlig politiske rettigheder og retten til anonymt at færdes i det offentlige rum. Drivkraften i denne bevægelse er frygt for de konsekvenser, der følger af de mange kriser (terror, miljø, fugleinfluenza, finans/økonomi, fødevarer osv.). Frygten for disse kriser italesættes af politikere og medierne, hvilket fører til et folkeligt krav om opretholdelse af sikkerhed og orden.

Den videre følge er, at legalitet (lovlighed) erstattes med sikkerhedsforanstaltninger og retssikkerhed erstattes med overvågning og kontrol. Dele af det parlamentariske arbejde erstattes af en permanent undtagelsestilstand, der dynamisk opretholder en orden, som dulmer frygten og skaber en oplevelse af sikkerhed. Gennem denne kriseproces er politikernes opgaver forskudt fra det politiske mod det administrative, hvor opgaverne - i stor hast - er at implementere regler, der kan fremstå som politisk handlekraft til sikring af tryghed for borgerne mod udefra kommende kriser.' Denne særdeles interessante og vigtige forskning er forklaret mere detaljeret på siden fra Roskilde Universitet med oplysninger om Peter Høilund.

Skal vi ofre dele af demokratiet for at bevare det?
Dette vigtige spørgsmål stiller Peter Høilund i sin indledning til bogen. I det afsluttende kapitel, efter at have været hele problemstillingen igennem, besvarer han det med et fuldtonende NEJ!: 'Det vil svække det politiske fællesskab og den politiske vilje og føre til indskrænkninger i den personlige frihed. Læg hertil, at disse efterhånden betydelige restriktioner tilsyneladende kun har begrænset virkning på fx terrorbekæmpelse. - - - Min konklusion er, at der behov for at fasthold et politisk ideal om, at enhver borger skal have ret til de mest omfattende politiske friheder, som er forenelige med hensynet til andre og fællesskabet. Det er ikke frygt for noget, der muligvis kan ske, der skal begrænse vores politiske frihed, men alene hensynet til andre og til fællesskabet.'

Som nævnt er denne bog, efter anmelderens mening, et særdeles vigtig bidrag til diskussionen om, hvad vi vil med det danske retssamfund nu og i fremtiden. Det er en
ganske klar fremstilling med tydeligt formulerede - og yderst vedkommende og relevante - meninger om udviklingen. Den er beskeden i sit format og sin udformning - men teksten er værd at læse, drøfte i brede kredse og tænke over. Det handler om retssikkerheden, men også om et civilsamfund forstået som et moralsk og samfundsmæssigt fællesskab og dets værdigrundlag. En del politikere taler gerne om samfundets sammenhængskraft. Frygtens ret medvirker til at opløse denne sammenhængskraft - snigende.

Supplerende links
Om Peter Høilund

Tarek Omar: 'Politikerne udnytter danskernes frygt', interview med Peter Høilund, Politiken 25. august 2010

Debat om bogen mellem Anders Henriksen, adjunkt i Folkeret, CEC - Centre for European Constitutionalization, Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet og Peter Høilund

Sofie Tholl: 'I Danmark er overvågning begyndt at betyde tryghed'; Information 10. december 2010

Jakob Bakke: Anmeldelse af 'Den moderne retstænknings gennembrud og autoritetstab', Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1998

Diskussion i Deadline ml. Peter Høilund og Søren Hviid Petersen 24.06.2010

Peter Høilund hos Poul Friis, P1 25.06.2010

Præsentation i Deadline 24.06.2010

Paul Hegedahl: 'Hvorfor har vi fået en samvittighed. Fra civil ulydighed til civilkurage', dknyt.dk, 12. maj 2010.

 

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt